Livsfarligt: I omløb i dansk kommune

Det kan være livsfarligt, og nu sender kommunen en advarsel

Livsfarlige e-cigaretter af typen puffbars er lige nu i omløb i Helsingør Kommune. 

Sådan skriver kommunen på sin Facebook-side. 

Potentielt livsfarligt

En ung person var ifølge kommunens opslag blevet dårlig, og da puffbaren var blevet undersøgt, viste det sig, at den indeholder en  ”ny type af psykoaktivt stof (der) er potentielt livsfarligt at indtage.”

Yderst påpasselige

-  Vi har gennem den sidste uge hørt om flere tilfælde med unge der er blevet dårlige efter indtagelse af puffbars – og vi opfordrer derfor alle til at være yderst påpasselig ifht brug af puffbars, lyder det videre i opslaget. 

Her lyder anbefalingerne til forældre, at de skal kontakte sundhedsmyndighederne, hvis de oplever, at deres barn er blevet dårlig efter at have eksperimenteret med de ulovlige puffbars. 

Powered by Labrador CMS