Søger vidner til vild biljagt

En 20-årig kontaktede efterfølgende politiet og fortalte om hændelsen

Udgivet Opdateret

Det gik voldsomt for sig, da politiet tirsdag rykkede ud til anmeldelser om en biljagt nær jernbanen i Højby Sjælland. 

Sådan skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten. 

Trusler på livet

Senere modtog politiet et opkald fra en 20-årig mand, som kunne fortælle, at han var blevet jagtet af en anden bil i området. 

Det viste sig, at der var tale om en jævnaldrende mand. 

Han og flere andre var efterfølgende steget ud af bilen og havde truet anmelderen. 

Betjente kørte ud for at anholde den mistænkte, og han er nu sigtet for trusler på livet. 

Søger vidner

For at få så godt et overblik som muligt i sagen, ønsker politiet at tale med vidner, som kan have set biljagten. 

Hvis man har været vidne til den i Højby i tidsrummet 18.50 til 19.30, skal man kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114. 

Powered by Labrador CMS