Kvinde med hash fortrød besøg i fængslet

Foto: Colourbox.com (Modelfoto)
Udgivet Opdateret

En 23-årig kvinde fortrød et besøg i et fængsel, da hun medbragte hash.

En 23-årig kvinde fortrød lørdag eftermiddag sit besøg i Kragskovhede fængsel, oplyser Nordjyllands Politi.

Kvinden ville besøge en indsat person. Fængslet gjorde opmærksom på, at hun skulle visiteres inden besøget kunne finde sted.

– Det blev kvinden noget overrasket over dette og forlod straks fængselsområdet i sin bil, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

Personalet i fængslet ringede til politiet og fortalte hvad der var sket og en patrulje fra Frederikshavn kørte mod fængslet. På en rasteplads ved Elling blev bilen fundet.

Kvinden blev gjort bekendt med hændelsen og herefter tog hun i alt 200 gram hash frem, som hun havde medbragt. Hun erkendte, at være i besiddelse af hashen, men det fremgik ikke af afhøringen, om hun ville have afleveret hashen til personer i fængslet.

Den 23-årige kvinde, der var kendt af politiet i forvejen, vil få en bøde for forholdet.

Powered by Labrador CMS