Kræftsyge slår igen

Indgiver politianmeldelser efter forsinkede operationer

Udgivet Opdateret

Der er indgivet flere politianmeldelser i sagen om forsinkede kræftoperationer på Aarhus Universitetshospital.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en e-mail til Ritzau.

Anmeldelserne behandles af Midt- og Vestjyllands Politi.
Anmeldelserne behandles af Midt- og Vestjyllands Politi.

- Vi kan bekræfte, at vi har modtaget flere anmeldelser. De er lige nu ved at blive visiteret, skriver politiinspektør Hans Roost, leder af den centrale efterforskning ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Anmeldelserne behandles af Midt- og Vestjyllands Politi, da Region Midtjylland har domicil i Viborg.

Chefer fyret

Sagen kostede tirsdag to topchefer på Aarhus Universitetshospital jobbet.

En rapport fra Kammeradvokaten slog fast, at der er begået ledelsesmæssige fejl i sagen om 313 patienter, der har måttet vente unødigt længe på operation for mave- og tarmkræft.

Der er efter Kammeradvokatens vurdering tale om "meget grove" fejl, der blev "begået bevidst og fastholdt over en længere periode".

Powered by Labrador CMS