Knivdrama i nat: Mand sigtet for drab

En 36-årig mand er død efter knivstikkeri i. 33-årig mand er natten til mandag blevet anholdt

Udgivet Opdateret

En 36-årig mand er død efter at være blevet stukket med kniv på en adresse på Buhlsvej i Frederikshavn.

Det oplyser Jesper Sørensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi natten til mandag over for Ritzau.

En 33-årig mand med relation til den afdøde er sigtet for drab.

Han blev anholdt på gerningsstedet.

Politiet forventer, at han vil blive fremstillet i grundlovsforhør.

Den 36-åriges pårørende er blevet underrettet.

Søger vidner

- Der pågår efterforskning i sagen og eventuelle vidner bedes henvende sig på 114, skriver politiet på X.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvad der er gået forud for knivstikkeriet, eller hvilket motiv, der kan lægge bag.

Det er heller ikke blevet oplyst, hvilken relation de to havde.

Anmeldelsen kom klokken 00.24 mandag.

NORDJYLLANDS POLITI

Nordjyllands Politi dækker Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Rebild kommuner.

Politikredsen beskæftiger cirka 850 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – som døgnet rundt arbejder for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Der bor godt 526.000 personer i alt i de nævnte kommuner (befolkningstal er pr. 1. kvartal 2020 og hentet hos Danmarks Statistik den 1. marts 2021).

Politistationer:

Nordjyllands Politi har også en landbetjent på Læsø og en afdeling ved Aalborg Lufthavn.

Kilde: Nordjyllands Politi

Powered by Labrador CMS