Drama: Lastbil sidder fast i højspændingskabel

Der har været et kort udfald som følge af påkørslen

En lastbil har tirsdag formiddag sat sig fast i en højspændingsledning på en mark på Haderslevvej i Nørby. 

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Nyheder.dk. 

Strømudfald

- Der har været overfladiske flammer, men der er ikke sket nogen personskade. Der har været et kort strømudfald, men intet er ødelagt, siger vagtchef Michael Karlsen til Nyheder.dk. 

Anmeldelsen om uheldet kom på 112 klokken 09.40. 

Kender ikke årsag

Ifølge vagtchefen står det endnu ikke klart, hvad der har været årsagen til, at lastbilen gik på højspændingsledningen. 

Et drama har tirsdag morgen udspillet sig på en mark i Nørby.
Powered by Labrador CMS