Disse danskere får færre penge udbetalt fra 1. juli

Fra 1. juli bliver udbetalingen mindre for flere tusinde danskere, som modtager ydelssen

Her er seks vigtige skattefradrag, man skal huske når man laver årsopgørelse.
Skat, årsopgørelse, fradrag
Offentliggjort Sidst opdateret

10.000 danskere får færre penge udbetalt, når den ny lov træder i kraft inden længe. 

Den nye lov træder i kraft den 1. juli 2025, og den betyder at tusindvis af danske kontanthjælps modtagere får færre penge udbetalt. 

Det skriver Beskæftigelsesministeriet. 

Et flertal i Folketinget har nemlig vedtaget skærpede og mere ensartede optjeningskrav i kontanthjælpssystemet, der rammer særligt personer med indvandrerbaggrund.

Strammere krav til beskæftigelse

Fremover skal alle, der er kommet til Danmark, leve op til samme beskæftigelseskrav, hvis de vil modtage den højere kontanthjælpssats.

Det betyder, at man skal have haft mindst 2,5 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 10 år.

Hidtil har dette krav ikke været gældende for personer, der kom til landet før 2008, men med den nye lov bliver reglerne ens for alle. 

Lovændringen forventes at ramme omkring 10.000 personer, som dermed vil blive sat ned på den laveste sats.

Hårdest ramt

Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil de nye regler især få konsekvenser for ikke-vestlige indvandrere, som har opholdt sig længe i Danmark, men kun i begrænset omfang har været en del af arbejdsmarkedet. Mange i denne gruppe risikerer at miste adgangen til den højere sats, medmindre de opfylder både beskæftigelses- og opholdskravene.

For at få den højere kontanthjælp skal man fremover både have opholdt sig i Danmark i mindst 9 ud af de seneste 10 år og samtidig have haft 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse i samme periode.

Fra 1. juli får kontanthjælpsmodtagere langt færre penge udbetalt.
Powered by Labrador CMS