Christian kan vinde tv-pris

Danmarks nye kronprins nomineret i kategorien 'Årets Klip' ved  EchoPrisen-uddelingen den 8. februar 

Dronning Margrethe diskede op med en overraskelse af de store i forbindelse med kronprins Christians 18-års fødselsdag den 15. oktober sidste år.

Hun havde i al hemmelighed hyret 'Benjamin Hav og Familien' til at optræde for fødselaren og hans unge gæster.

Fyrer den af på dansegulvet

Og efterfølgende delte kongehuset et videoklip på Instagram, hvor man blandt andet ser Christian selv og hans søskende samt norske prinsesse Ingrid Alexandra fyre den af på dansegulvet foran scenen.

Uddeles ved stort show

Den video er nu blevet nomineret til ”Årets klip” ved EchoPrisen, der uddeles ved et stort show, som afholdes den 8. februar i Østerbrohuset i København, og sendes på TV 2 Echo og TV 2 Play den 11. februar.

Som altid kan danskerne være med til at bestemme, hvem af de nominerede, der skal hædres med en EchoPris.

Du kan se meget mere om EchoPrisen og også stemme på dine favoritter her

  

Kronprins Christian ses her mellem sin far og sin farmor på balkonen på Amalienborg ved markeringen af hans 18-års fødselsdag den 15. oktober sidste år.
Powered by Labrador CMS