Det havde kongehuset ikke meldt ud
Kronprins Christian på barsk og dybt hemmelig mission i bidende vinterkulde
Det var ikke blevet meldt ud på forhånd, men i weekenden gennemførte kronprins Christian i bidende kulde det ultrabarske maratonløb Hammer Trail Winter 2026 på Bornholm.
Det bekræfter Lene Møller, der er formand for arrangør-klubben,Tejn IF, overfor TV2 Bornholm.
Ifølge formanden deltog kronprinsens sammen med omkring 40 af sine soldaterkammerater - og i øvrigt helt på lige fod med alle andre.
Hun fortæller også, at arrangørerne havde valgt at holde oplysningerne om kronprinsesnes deltagelse helt tæt ind til kroppen.
- Det var vores lille hemmelighed, siger Lene Møller .
Danmarks mest udfordrende
Hammer Trail foregår i det barske terræn på Hammerknuden på Nordbornholm og regnes for Danmarks mest udfordrende trail løb.
Kronprinsen gennemførte ifølge TV2 Bornholm strabadserne på 6 timer, 48 minutter og 55 sekunder.