Harry overladt til sig selv

Prinsen måtte overnatte på hotel under sit besøg hos sin kræftramte far 

Mandag kom den chokerende meddelelse om, at britiske kong Charles var blevet diagnosticeret med kræft.

Allerede tirsdag formiddag havde han besøg af sin yngste søn, prins Harry, der var sprunget på et fly fra USA straks efter han havde modtaget den triste besked.

Ville gerne mødes

Og ifølge flere britiske medier ville prins Harry gerne være mødtes med andre familiemedlemmer, blandt andet sin ældre bror prins William, under sit besøg i London.

Men det var tilsyneladende ikke en mulighed.

Måtte overnatte på hotel

Ifølge Daily Mail var der end ikke plads til prins Harry i nogle af de royale boliger i den britisk hovedstad.

Han måtte derfor overnatte på et hotel i byen, inden han returnerede til USA onsdag.

Priins Harry måtte ifølge flere britiske medier overnatte på et et hotel i London, efter han tirsdag havde besøgt sin kræftramte far.
Powered by Labrador CMS