På julebesøg hos Benedikte

I dag byder kongehuset på et kig ind bag ruderne hos prinsesse Benedikte  på Amalienborg 

Kongehusets digitale julekalender, 'Jul bag slottets vinduer', byder i dag på et besøg hos prinsesse Benedikte i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg.

Bag låge nummer syv gemmer der sig nemlig en lille serie billeder af prinsessen, der er i fuld gang med at arrangere sit eget, helt særlige juletræ, kan man se i et opslag på Instagram.

Julestjerner fra Schweiz

Det fremgår også, at træet er pyntet med julekugler og andet pynt, der har fulgt prinsessen gennem livet.

Blandt andet nogle julestjerner fra Schweiz, hvor hun har fejret højtiden mange gange.

Se opslaget under artiklen. 

Også kronprinsfamilien

Tidligere i denne uge, bag låge nummer fire, har kongehusets Instagram-følgere også haft mulighed for at kigge på mens kronprinsfamilien pyntede et juletræ.

Helt præcis træet, der står i Riddersalen på Amalienborg.

   

Bag låge nummer syv i Kongehusets digitale julekalender gemmer der sig et kig ind bag vinduerne hos prinsesse Benedikte i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg.
Powered by Labrador CMS