300.000 familier skal betale ekstra

Inden sommeren 2023 vil omkring hver tiende familie været blevet påvirket af de højere renter

Omkring hver tiende familie vil inden næste sommer opleve, at de højere rente betyder, at der skal betales mere hver måned i renteudgifter. Det viser tal fra Finans Danmark, der er pengeinstitutternes brancheorganisation. (Arkivfoto).
Omkring hver tiende familie vil inden næste sommer opleve, at de højere rente betyder, at der skal betales mere hver måned i renteudgifter. Det viser tal fra Finans Danmark, der er pengeinstitutternes brancheorganisation. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

Inden næste sommer vil omkring hver tiende familie kunne mærke effekten af de højere renter i deres renteudgifter.

Det viser tal fra pengeinstitutternes brancheorganisation, Finans Danmark.

Siden årets begyndelse og særligt siden foråret er renterne på realkreditlån vokset.

Ifølge Finans Danmark betyder det, at inden vi når sommeren 2023 har hver tiende familie i Danmark oplevet, at renten er steget på deres realkreditlån.

Uændret for størstedelen

Langt størstedelen af de danske boligejere kommer ikke til at mærke noget.

Enten fordi de har et fastforrentet lån, hvor renten er fast, eller fordi de har et rentetilpasningslån, hvor renten godt nok ændrer sig, men hvor lånet ikke skal tilpasses inden næste sommer.

Men omkring 300.000 familier vil ifølge Finans Danmark opleve, at de skal betale mere i renteudgifter på deres rentetilpasningslån.

Mere end 5.000 kroner

Størstedelen af de familier vil opleve stigninger i de månedlige udgifter på mellem 1000 til 5000 kroner.

Der er også en lille gruppe - Finans Danmark anslår, at det er to procent af alle danske familier - som vil opleve, at de skal betale mere end 5000 kroner mere om måneden i renteudgifter.

Hvornår man oplever de stigende udgifter til renter, kommer an på, hvornår deres lån skal tilpasses.

Ud over lån med kort tid er der også lån med lang løbetid, hvor lånet tilfældigvis skal tilpasses i denne periode, som bliver ramt.

Powered by Labrador CMS