Gigantisk underskud

SAS må notere endnu et milliardunderskud

Udgivet Opdateret

Selv om SAS har mere end fordoblet sin omsætning det seneste regnskabsår, så er det ikke nok til at genere overskud på driften, tværtimod.

Luftfartsselskabet har onsdag aflagt regnskab for det forskudte regnskabsår 2021/22, og det viser et underskud på godt syv milliarder svenske kroner, svarende til 4,8 milliarder danske kroner.

SAS kæmper lige nu for at sikre den fremtidige drift. Det sker i regi af omstruktureringsplanen SAS Forward, som blandt andet indbefatter, at man skal finde årlige besparelser for 7,5 milliarder svenske kroner.

SAS - et samarbejde

Læs mere om SAS her:

* SAS blev grundlagt i 1946 ved en sammenlægning af de nationale luftfartsselskaber i Danmark, Norge og Sverige.

* Første tur gik til New York 17. september 1946. Turen tog 25 timer, og det var nødvendigt at gøre tre stop på vejen for at tanke.

* Før coronakrisen havde SAS mere end 800 daglige afgange, og om året fløj selskabet omkring 30 millioner passagerer til over 125 destinationer i verden.

* Coronakrisen har dog givet et stort dyk i antallet af afgange og passagerer, og det har naturligt nok gjort ondt på SAS’ økonomi.

* I marts fløj selskabet eksempelvis med omkring en million passagerer. Det var cirka 60 procent færre passagerer end i samme måned året før.

* Sverige og Danmark ejer 29 procent af aktierne i SAS. Tidligere har den norske stat også været aktionær.

* SAS havde ved udgangen af januar lidt over 10.000 fuldtidsansatte.

Derudover skal man have fundet nye investorer. 

Den danske stat har meddelt, at man er villig til at bidrage med ny kapital til selskabet.

Pengene fosser ud af kassen.
Pengene fosser ud af kassen.
Powered by Labrador CMS