Kæmperegning til boligejere

I år betaler boligejere 18,6 milliarder i grundskyld, og der er stor forskel på dyreste og billigste kommune

Boligejere betaler 670 millioner kroner mere i grundskyld.
Udgivet Opdateret

Boligejerne betaler mere i grundskyld i år end sidste år. Den samlede regning er steget med 670 millioner kroner til 18,6 milliarder kroner.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Grundskyld er en skat, som pålægges en grundejer af kommunen. Skatten er beregnet ud fra den offentlige vurdering af grundens værdi.

Den gennemsnitlige grundskyld for boligejerne varierer meget, når man ser på kortet over Danmark.

Dyrest nord for København

De steder i landet, hvor der i gennemsnit betales den højeste grundskyld, er nord for København.

Øverst på listen ligger Rudersdal, hvor grundskylden i gennemsnit er på 33.405 kroner for boligejerne. I Hørsholm og Lyngby-Taarbæk er den henholdsvis på 30.616 og 26.149 kroner.

I den anden ende findes Morsø. Her er den gennemsnitlige grundskyld i 2021 for boligejere på 3098 kroner.

Powered by Labrador CMS