PRM / Ny rapport: Sådan har coronakrisen sat sit aftryk på svigt af børn i Danmark

For femte år i træk udgiver Børns Vilkår og TrygFonden statusrapporten "Svigt af Børn i Danmark", der kortlægger omfanget og udviklingen af svigt af børn i Danmark. Årets rapport bærer præg af et år med corona og nedlukninger, hvor flere børn har været isolerede i dysfunktionelle familier, og hvor opsporingen og hjælpen til de mest udsatte har været mere begrænset

Pressemeddelelse fra Børns Vilkår

I Danmark har de fleste børn et godt børneliv, som også under corona har været præget af omsorg og tryghed. Men mange udsatte børn og unge har oplevet, at nedlukningerne har forværret de svigt, som de i forvejen blev udsat for.

Det fastslår årets 'Svigt af børn i Danmark' rapport, som udgives af Børns Vilkår og TrygFonden. Rapporten belyser 14 forskellige former for svigt af børn i Danmark og samler den nyeste viden og forskning på børne- og ungeområdet.

Færre anmeldelser om vold og seksualforbrydelser
Årets rapport viser blandt andet, at der for første gang siden 2014 er sket et fald i registrerede anmeldelser om vold mod børn og ligeledes seksualforbrydelser mod børn. For eksempel blev der i 2020 anmeldt 1.197 seksualforbrydelser mod børn mod 1.317 i 2019.

De færre anmeldelser betyder dog næppe, at færre børn blev udsat for svigt, mener Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

"Der er for os ingen tvivl om, at der er udsatte børn, som er gået under radaren, og som har været isolerede i hjem med svigt, vold og misbrug. Under nedlukningerne har lærere, pædagoger og andre voksne ikke haft samme muligheder for at holde øje med børnenes trivsel, og det forklarer også, hvorfor vi så et markant fald i underretninger under nedlukningen i foråret 2020. Selvom der har været fokus på at samle op og få hjælp til de børn, der har haft det sværest, tror jeg desværre ikke, vi har set det fulde omfang af coronakrisens konsekvenser endnu," siger han.

39 pct. flere komplekse skilsmissesager
Den øgede isolation med familien derhjemme kunne også mærkes på BørneTelefonen. Samtaler om forholdet mellem barn og forældre kom i 2020 for første gang på førstepladsen over de hyppigste samtaleemner. Heriblandt var der fortællinger om, hvordan skiftende restriktioner og bekymring om smitte havde optrappet konflikterne mellem skilsmisseforældre.

Skilsmissefamilier måtte dog væbne sig med tålmodighed, hvis de havde brug for hjælp fra Familieretshuset. Rapporten viser, at ventetiden på alle sagstyper på forældreansvarsområdet steg væsentligt fra 2019 til 2020. Værst står det til med sagsbehandlingstiden for samværssager, som i 2020 var gennemsnitligt 15,7 uger.

Også antallet af de mest komplekse sager steg til 9.973 - en stigning på 39 procent sammenlignet med året før.

Coronakrisens digitale skyggesider
Den øgede sociale isolation satte også sit præg på børnenes fællesskaber. De mange måneder med hjemmeskole mindskede den mobning, der foregår fysisk, men til gengæld steg antallet af samtaler om digital mobning på BørneTelefonen til mere end det dobbelte under nedlukningen i 2020.

Samlet set var andelen af samtaler om digitale seksuelle krænkelser også højere i 2020 end året før.

Øget ensomhed og mistrivsel
Ifølge rapporten har året med corona medført øget mistrivsel blandt grupper af børn og unge. Der ses bl.a. en markant stigning i antallet af samtaler om ensomhed på BørneTelefonen.

Ligeledes er et rekordhøjt antal børn og unge blevet henvist til psykiatrisk udredning i 2020. Den største stigning i antallet af henvisninger ses blandt de 14-17-årige, hvor flere er ramt af selvmordstanker.

"Der er ingen tvivl om, at også de næste mange år vil være præget af COVID-19, og der ligger en stor opgave for relevante fagfolk - og alle os andre i øvrigt - i at række ud til de sårbare og udsatte børn og unge, som er ramt af coronakrisens følgevirkninger. De skal føle sig set og hørt og - når det er nødvendigt - sikres den hjælp, de har brug for," siger Rie Odsbjerg Werner, direktør i TrygFonden.

Find hele rapporten her

Øvrige nøgleresultater i rapporten

· I 2020 steg antallet af anmeldelser om psykisk vold mod børn og unge til 143 fra 53 i 2019. I 46 pct. af tilfældene var der i 2020 tale om børn under 10 år. Psykisk vold blev strafbart i 2019.

· Børn og unge, der er i risiko for at blive udsat for vold i hjemmet, har haft det særligt svært under nedlukningerne. En række opgørelser viser, at der i voldsramte familier skete en eskalering af volden og en ændring i voldens karakter og hyppighed.

· Mange socialrådgivere i børne- og familieafdelinger har under corona haft mindre kontakt til børn og unge end tidligere, viser en undersøgelse blandt 360 socialrådgivere i børne- og familieafdelinger i 82 kommuner.

· I den seneste nationale kortlægning af hjemløshed fremgår det, at der er 13 hjemløse børn. Dog viser nye tal fra Joannahuset, Danmarks børne-ungekrisecenter, at på bare otte måneder har 40 børn og unge, som lever i en form for hjemløshed, henvendt sig.

· Børn i asylsystemet bor i gennemsnit på et asylcenter i 984 dage, viser de nyeste tal fra 2020. Det er mere end en tredobling sammenlignet med 2016.

· Flere danskere er i løbet af de seneste år blevet opmærksomme på deres underretningspligt, viser målinger, som Børns Vilkår og TrygFonden har fået foretaget i 2017, 2020 og 2021. Målingerne viser en fremgang blandt dem, der kender eller har hørt om underretningspligten, fra 53 pct. i 2017 til 78 pct. i 2021.

· Siden 2010 er den gennemsnitlige ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien faldet markant fra 77 dage i 2010 til 23 dage i 2019. Den gennemsnitlige varighed for indlæggelser i børne- og ungdomspsykiatrien er siden 2014 faldet fra 21,8 døgn til 16,3 døgn i 2020.

· Kun 48 pct. af børn og unge med en psykiatrisk diagnose afslutter 9. klasses afgangseksamen. For børn uden en psykiatrisk diagnose er tallet 87 pct.

Kontakt:

Pressetelefon tlf.: 20204459

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-rapport-sadan-har-coronakrisen-sat-sit-aftryk-pa-svigt-af-born-i-danmark?releaseId=13625232

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

Powered by Labrador CMS