56 døde: Alvorlig smitte tager fart

Sommervarme, lunkent vand i rørene og flere udlandsrejser er med til at øge risikoen for legionella-smitte

Udgivet Opdateret

Sol, strand og varme er perfekt til sommerferien.

Det er bare ikke så godt for vandrørene, hvor der efter længere tids opvarmning af det kolde vand også er en større risiko for at give legionella-bakterien optimale muligheder for at udvikle sig.

Det kan føre til legionærsyge, som kan være livstruende for svækkede og ældre mennesker.

Det skriver TEKNIQ Arbejdsgiverne i en pressemeddelelse.

- Smittetallene begynder typisk at stige i løbet af sommeren og topper i efteråret. Det hænger antageligt sammen med, at legionella er varme-elskende bakterier. Når der har været varmt vejr i længere tid, så er der også større risiko for, at det kolde vand bliver varmet op i rørene og derved øges risikoen for legionella-smitte, siger Søren Uldum, fagchef i Statens Serum Institut.

56 døde sidste år

Smittetallene i Danmark har ligget højt gennem en årrække.

Sidste år registrerede seruminstituttet 287 tilfælde blandt danskere, hvoraf 56 døde.

Mellem 10 og 15 procent af de smittede dør ifølge Statens Serum Institut af sygdommen.
Mellem 10 og 15 procent af de smittede dør ifølge Statens Serum Institut af sygdommen.

- Smittetallene har ligget højt siden 2017 og har siden ligget forbavsende stabilt. Indtil videre har året budt på lidt færre tilfælde end sidste år, men jeg forventer faktisk, at vi nok får endnu flere smittetilfælde i år end nogensinde før, når året er omme, siger Søren Uldum.

Han forklarer det med, at der er udsigt til smittetilfælde fra udlandet - blandt andet Italien - da flere danskere rejser udenlands på ferie efter coronapandemien.

Legionærsyge/Legionella

  • Legionærsygdom er en lungebetændelse, der forårsages af bakterien Legionella pneumophila og i sjældne tilfælde af andre legionellaarter.
  • Legionella er bakterier, der naturligt hører til i våde og fugtige miljøer. De trives godt ved relativt høje temperaturer fra 30 til 45 °C, og gror derfor i de fleste vandinstallationer, hvor disse temperaturforhold forefindes.
  • Smitten kan ske ved, at man indånder forstøvet vand, der er forurenet med Legionella. Da mange forskellige vandanlæg kan sprede forstøvet vand, er der flere mulige smittekilder, men brusebadning antages at være den hyppigste smittevej herhjemme.
  • De første symptomer er typisk høj feber, hovedpine og muskelsmerter, ganske som ved en influenza. I nogle tilfælde ses der opkastning og/eller diarré tidligt i sygdomsforløbet. I løbet af kort tid indtræder tør hoste ofte ledsaget af brystsmerter. Sygdommen udvikler sig videre til lungebetændelse med åndedrætsbesvær og ofte med symptomer fra andre organer som centralnervesystemet (konfusion), lever og nyre. Sygdommen er ofte meget alvorlig, og langt de fleste patienter, der diagnosticeres, bliver indlagt på sygehus.
  • Omkring 30 % af de danske tilfælde smittes under udlandsrejse, typisk i sommer- og efterårsperioden under rejse til det sydlige Europa eller andre feriedestinationer. Smittekilderne er her oftest brugsvandet eller spabade på hotellerne.
  • Sygdommen rammer især ældre og svækkede personer. Mænd har større risiko for at blive ramt end kvinder.
  • Mellem 10 og 15 procent af de smittede dør af sygdommen.

Kilde: Statens Serum Institut

Kilde: Statens Serum Institut

Undgå døde ender

Legionella-bakterien elsker lunkent og varmt vand mellem 20 og 50 grader.

Af samme grund handler det om at holde det kolde vand koldt og det varme vand varmt. Ved tapstederne kræver bygningsreglementet, at temperaturen er minimum 50 grader, da man ikke skal meget under, før det risikerer at blive problematisk. Derudover er det en god idé at skylle vandrørene igennem regelmæssigt for at undgå bakterievækst i stillestående vand, forklarer Birger T. Christiansen, konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

- Udover at holde den rette vandtemperatur er det bedste råd derfor at sørge for at have et godt flow i vandrørene og undgå "døde ender" i selve installationen, hvor bakterien kan udvikle sig. Er man i tvivl, er det altid en god idé at få sin installation gennemgået af en autoriseret vvs-installatør, siger Birger T. Christiansen.

LEGIONÆR-SMITTEDE DANSKERE

  • Legionærsygdom er en lungebetændelse, der forårsages af bakterien Legionella pneumophila og i sjældne tilfælde af andre legionellaarter.
  • Legionella er bakterier, der naturligt hører til i våde og fugtige miljøer. De trives godt ved relativt høje temperaturer fra 30 til 45 °C, og gror derfor i de fleste vandinstallationer, hvor disse temperaturforhold forefindes.
  • Smitten kan ske ved, at man indånder forstøvet vand, der er forurenet med Legionella. Da mange forskellige vandanlæg kan sprede forstøvet vand, er der flere mulige smittekilder, men brusebadning antages at være den hyppigste smittevej herhjemme.
  • De første symptomer er typisk høj feber, hovedpine og muskelsmerter, ganske som ved en influenza. I nogle tilfælde ses der opkastning og/eller diarré tidligt i sygdomsforløbet. I løbet af kort tid indtræder tør hoste ofte ledsaget af brystsmerter. Sygdommen udvikler sig videre til lungebetændelse med åndedrætsbesvær og ofte med symptomer fra andre organer som centralnervesystemet (konfusion), lever og nyre. Sygdommen er ofte meget alvorlig, og langt de fleste patienter, der diagnosticeres, bliver indlagt på sygehus.
  • Omkring 30 % af de danske tilfælde smittes under udlandsrejse, typisk i sommer- og efterårsperioden under rejse til det sydlige Europa eller andre feriedestinationer. Smittekilderne er her oftest brugsvandet eller spabade på hotellerne.
  • Sygdommen rammer især ældre og svækkede personer. Mænd har større risiko for at blive ramt end kvinder.
  • Mellem 10 og 15 procent af de smittede dør af sygdommen.

Kilde: Statens Serum Institut

Kilde: Statens Serum Institut
Powered by Labrador CMS