Advarer 44.000 før snestorm

Kan give store skader 

Offentliggjort

DMI varsler snestorm i Nord- og Nordvestjylland fra onsdag morgen. 

Det får nu forsikringsselskabet Alm. Brand til at sende SMS’er ud til 44.000 kunder i området med advarsel om snestorm og fygesne.

Det skriver Alm. Brand i en pressemeddelelse.

Der er varslet op til 30 centimeter sne lokalt onsdag.

Og samtidig bliver det blæsende.

Og den cocktail kan give fygesne, som kan give store vandskader i din bolig.

Alm. Brand Forsikring advarer før onsdagens snestorm.

Pas på de små sprækker

Fygesne er drilsk, fordi den bliver hvirvlet op af vinden og mast ind gennem selv de mindste revner i taget eller murene.

- Det er overraskende, hvor lidt fygesne der skal til for at lave vandskader på et hus. Sneen trænger ind ad selv de mindste sprækker, og det kan give store fugtskader, hvis man ikke opdager det i tide, siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Bolig i Alm. Brand.

Du skal handle hurtigt for at undgå problemer.

- Vi opfordrer kraftigt alle husejere gennemgå boligen og særligt loftet, så snart vejret tillader det. Hvis man ser små bunker af sne under taget, skal de fjernes med det samme, før de smelter, så du undgår store og dyre reparationer, forklarer Jan Graversgaard.

Gode råd

  • Tjek loftet for fygesne, hvis det både har blæst og sneet
  • Fygesneen kan komme ind ad selv de mindste revner og sprækker i taget eller mure og kan give vandskader, hvis sneen ikke fjernes
  • Fjern sne fra tag, udhæng, skur og drivhus med en kost
  • Skovl sneen omkring dit fritidshus/sommerhus og bolig væk, så dit hus ikke får frostsprængninger
  • Husk, at du som husejer har ansvaret for, at indkørsel og gangarealer ved dit hus er ryddet for sne

Kilde: Alm. Brand Forsikring

Powered by Labrador CMS