Advarer: Du kan få udslæt hvis du spiser det

Solgt i hele landet

Forbrugere, der er allergiske, kan få en reaktion hvis de spiser produktet
Udgivet Opdateret

DELICATE A/S tilbagekalder Salat med Pesto & Pasta, da produktet indeholder allergenerne sennep og æg, som ikke fremgår af produktets mærkning.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om følgende produkt:

  • Salat med Pesto & Pasta
  • Nettoindhold: 275g
  • Produktionsdato: 19-10-2022
  • Sidste anvendelsesdato: 30-10-2022
  • EAN-stregkode nr.: 5 704177 005084

Den pågældende Salat med Pesto & Pasta er solgt i 7-Eleven-butikker i hele landet.

Forkert mærkat

Virksomheden har konstateret, at der er påsat label med Pesto & Pasta på et produkt med Pasta Kylling Karry.

Fejlen betyder, at allergenerne sennep og æg ikke fremgår af produktets mærkning.

Forbrugere med allergi over for sennep og/eller æg kan få en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet.

Lever tilbage eller smid ud

Det er dette produkt, der nu bliver kaldt tilbage.
Det er dette produkt, der nu bliver kaldt tilbage.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage, hvor det er købt, eller at kassere det.

Powered by Labrador CMS