Advarer mod metalstykker i is
Populær is kan indeholde små metalstykker

Fødevarestyrelsen tilbagekalder og advarer onsdag mod metalstykker i en populær ispinde-variant fra Mejerigaarden A/S:
Det drejer sig "Isbjørne-ispinde".
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Kan give skader
Der er konstateret små metalstykker i isene.
Hvis du spiser ispinde med metalstykker i, kan det udgøre en potentiel sundhedsrisiko, da der kan opstå skader i mund, svælg og i mave-tarmkanalen.
Hvis du har købt isene og har dem liggende i fryseren bør du smide dem ud eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Hvilken fødevare tilbagekaldes
- Isbjørn ispinde jordbær-vanilje, 5 stk
- Brand: Premier Is
- Nettoindhold: 5 x 89 ml
- Bedst før-dato: 14.03.2027
- Lotnummer: L57341
- EAN-stregkodenummer: 5766632526275
Hvor er produktet solgt
Ispindene blev i første omgang trukket tilbage for tre uger siden.
Men nu viser det sig, at Mejerigaarden A/S har sendt dem ud til endnu flere butikker end først oplyst.
Isene er solgt over hele landet via følgende salgssteder, hvor de nye salgssteder er markeret med fed skrift:
Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, 365 discount, Bilka, Føtex, Meny, Spar, Min Købmand, Let-køb, Løvbjerg, Superland, Nemlig.com og via Hjem Is-bilerne.