Bekymrende nyt om omikron

- Vi ser en bekymrende stigning i antal Omikron-smittede i Danmark, siger Henrik Ullum, direktør i SSI

Omikron-variant nærmer sig 200 tilfælde i Danmark, og det er bekymrende, mener SSI-direktør Henrik Ullum
Omikron-variant nærmer sig 200 tilfælde i Danmark, og det er bekymrende, mener SSI-direktør Henrik Ullum
Udgivet Opdateret

Der er i alt fundet 183 tilfælde af den nye Omikron-variant af coronavirus i Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut på sin hjemmeside søndag.

I fredags var tallet på 18, hvor der desuden var 42 andre tilfælde, som afventede yderligere undersøgelse.

- Vi ser en bekymrende stigning i antal Omikron-smittede i Danmark, siger Henrik Ullum, administrerende direktør i Statens Serum Institut (SSI) til hjemmesiden.

- Der er nu igangværende smittekæder, hvor smitten ses blandt folk, der ikke har været ude at rejse eller har forbindelse til rejsende.

- Vi arbejder på højtryk for at bremse udviklingen med hurtig laboratoriepåvisning af virusvarianten, så Styrelsen for Patientsikkerhed kan starte smitteopsporingen hurtigst muligt.

- Den tid, vi vinder, skal vi bruge til at få vaccineret flest muligt. En høj immunitet giver vores samfund mere robusthed, hvis Omikron-smitten stiger yderligere, siger han.

Forskellen på varianter og mutationer

De to første tilfælde af en ny variant af coronavirus, Omikron, er blevet konstateret i Danmark.

Det bringer Danmark ind i rækken af europæiske lande, som har påvist tilfælde af den mere smitsomme variant.

Omikron er dog langtfra den første variant eller mutation, der er fundet i Danmark.

Læs mere om forskellen mellem varianter og mutationer her:

* Alle virusser vil over tid mutere. Det gælder og også for coronavirus.

* Mutationer sker i virussets arvemateriale. Når virus deler sig og spreder sig fra menneske til menneske, bliver arvematerialet kopieret.

* Men der kan opstå såkaldte fejl i kopieringen. Når det sker, kaldes det mutationer.

* Coronavirus med en eller flere mutationer i forhold til det oprindelige virus, som blev opdaget i Kina, betegnes som varianter.

* De fleste mutationer ændrer ikke ved den måde, virus fungerer på. Derfor har de ikke megen betydning for myndighederne og for udbredelsen af coronavirus.

* Det ændrer sig dog, så snart en eller flere mutationer ændrer virussets egenskaber. Det kan for eksempel ses ved, at virus bliver mere smitsomt, mere sygdomsfremkaldende eller bedre til at undvige vacciner.

* Sker det, kan der være tale om en ny variant, som myndighederne vil holde øje med, og som potentielt kan udfordre den dominerende variant.

* Sådan en er den nye variant, Omikron. Den har 50 dokumenterede mutationer. 32 af dem er forbundet på en måde, så de hjælper virusset med at springe mellem mennesker. Det gør det mere smitsomt.

* Der findes også mutationer, som ikke ændrer virusset bemærkelsesværdigt, men som potentielt kan udvikle sig til nye og stærkere varianter over tid i kombination med andre mutationer. Også dem vil myndighederne holde øje med.

* Når en variant er opdaget, får den et navn. Men det kan ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) være stigmatiserende at kalde varianterne "den britiske" eller "den sydafrikanske".

* Derfor besluttede WHO tidligere på året at navngive varianter med inspiration fra det græske alfabet. Derfor kaldes for eksempel B.1.1.7 nu Alpha, B.1.617.2 benævnes Delta, mens den nye B.1.1.529 kaldes Omikron.

Kilde: Statens Serum Institut (SSI) og Ritzau
Powered by Labrador CMS