Beredskabet om beskyttelsesrum: - Nej, tak!

'Vi har de seneste tyve år ikke spildt penge på at holde øje med beskyttelsesrum'

Udgivet Opdateret

Hvad gør vi, hvis krigen kommer? Læs Newsbreak.dk's chefredaktørs svar her:

'Vi har de seneste tyve år ikke spildt penge på at holde øje med beskyttelsesrum'.

Sådan lyder det i et opsigtsvækkende tweet fra Danske Beredskaber.

Og det lader fortsat ikke til, at styrelsen vil 'spilde penge på det'. 

Heller ikke i 2022. 

Newsbreak.dk har talt med sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, om tweetet, der lyder sådan her i sin fulde ordlyd:

'Vi har de seneste tyve år ikke spildt penge på at holde øje med beskyttelsesrum. Vi har omstillet beredskabet til at slukke brand, redde menneskeliv og stå for krisestyring. I 2022 skal vi have moderne civilbeskyttelse, der passer til det reelle trusselsbillede.'

Hvad mener I med, at 'vi har de seneste tyve år ikke spildt penge på at holde øje med beskyttelsesrum'?

- Sådan har det jo været siden et sted i 90'erne de facto, at vi som alle andre myndigheder i det her land, ikke har regnet med, at beskyttelsesrum og sikringsrum længere var en reel option og mulighed, siger Bjarne Nigaard.

FIRE UD AF TI FRYGTER ATOMKRIG

Fire ud af ti af danskere er bekymrede for, at der udbryder atomkrig, eller at tredje verdenskrig nærmer sig.

Det viser en helt ny undersøgelse, som Epinion har foretaget på vegne af DR Nyheder.

Ud af 1.114 adspurgte svarer 449, at de er bekymrede for, at atomvåben kommer i brug i krigen i Ukraine. Modsat er 340 ikke bekymrede for det.

Kilde: Epinion og DR Nyheder

'Har ikke fantasi' til at tro det

Og det mener Danske Beredskaber for så vidt stadig heller ikke, det er. 

- Der er ikke nogen militær trussel mod Danmark, og derfor er det andre former for civil beskyttelse, der skal have fokus. 

- Vi har ikke rigtig fantasi til at forestille os en situation i det nuværende trusselsbillede, der betyder, at vi sender hele Danmark under jorden, fortsætter sekretariatschefen.  

En paddehattesky rejser sig ved prøvesprængningen af et atomvåben ved Bikini Atollerne ved Marshall Islands i 1946. Billedet er udlånt af the U.S. Library of congress. (Arkivfoto)
En paddehattesky rejser sig ved prøvesprængningen af et atomvåben ved Bikini Atollerne ved Marshall Islands i 1946. Billedet er udlånt af the U.S. Library of congress. (Arkivfoto)

- Så I mener stadig ikke, at der skal bruges penge på at opdatere beskyttelsesrummene i 2022 heller?

- Nej, tak. Der er langt, så mange andre måder at bruge penge på end at gå rundt og identificere cykelkældre, øvelokaler og, hvad de (beskyttelsesrummene red.) nu ellers fungerer som. Det er ikke det, der er behov for nu. 

'Det kommer ikke'

Bjarne Nigaard forklarer, at det ikke matcher det trusselsbillede som statslige myndigheder i øvrigt oplyser om. 

Hvad har I tænkt jer at gøre, hvis der skulle komme atomkrig, altså med baggrund i Ukraine?

- Det kommer ikke, og det siger jeg med baggrund i, hvad de statslige myndigheder, der har ansvar for det, fortæller os. Der er ikke nogen militær trussel mod Danmark. 

Så I mener slet ikke, at der er mulighed for atomkrig med den situation, der er i Ukraine i øjeblikket?

- Der er, som vi får det at vide fra de statslige myndigheder, ikke nogen militær trussel mod Danmark. 

Ingen trussel

Bjarne Nigaard oplyser, at de statslige styrelser flere gange har meldt ud, senest Beredskabsstyrelsen, at så længe, der ikke er nogen militær trussel mod Danmark, så er det selvfølgelig heller ikke relevant at tale om beskyttelsesrum på sigt. 

 Hvad tænker du så, man skal gøre, hvis det sker alligevel. Hvis der skulle komme atomkrig?

- Det er jo en hypotese. Det forholder jeg mig ikke til. Altså i det øjeblik, at det måtte blive vurderet, at det kan være en relevant trussel, så vil vi selvfølgelig forholde os til det. 

- Og det er vigtigt at understrege af hensyn til folks tryghed og sikkerhed, at det er en spekulation. Lige nu er der ikke nogen militær trussel mod Danmark, siger Bjarne Nigaard. 

Powered by Labrador CMS