Blotter jagter mor og søn

Mor og søn udsat for blufærdighedskrænkelse

Udgivet Opdateret

En 36-årig kvinde fra Herfølge og hendes kun fem-årige søn blev tirsdag formiddag udsat for en ubehagelig overraskelse. 

Klokken cirka 10.15 var hun sammen med sønnen cyklet ad Havebo ved Herfølge i Køge Kommune. 

Under cykelturen kørte de forbi en mand, der stod med sine shorts nede, så underlivet var blottet.

'Skulle få øje på ham' 

Samtidig holdt han om sit lem og løb lidt efter dem, mens han råbte ad dem, så de skulle få øje på ham.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Politiet har en mistænkt i tankerne.
Politiet har en mistænkt i tankerne.

Moderen og sønnen cyklede videre uden at være fysisk krænket, men klokken 10.34 anmeldte de det til politiet, efter de var kommet hjem.

Ledte i området

Politiet kørte til området for at lede efter den mistænkte mand, som moderen havde beskrevet i forbindelse med anmeldelsen. 

Ud fra lokalkendskab rettede politiet sin mistanke mod en 31-årig mand fra Herfølge, der straks blev opsøgt på sin bopæl. 

Signalement passede

Da han passede på det signalement som moderen havde givet, foretog politiet en anholdelse af ham, så han kunne blive sigtet og afhørt i sagen.

En forsvarer blev tilkaldt for at varetage den 31-åriges interesser under afhøringen, hvorefter han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om blufærdighedskrænkelse. 

Den 31-årige blev løsladt efter afhøringen, og vil høre nærmere, når sagen skal afgøres.

Powered by Labrador CMS