Bus i sammenstød med tre biler
Vejen er fortsat lukket
Roskildevej mellem Freerslev og Gørløse er fortsat spærret efter en voldsom ulykke, hvor en bus og tre personbiler er impliceret.
Fire personer er bragt på hospitalet efter ulykken. To med udrykning.
Bilinspektører på stedet
Annonce
Nordsjællands Politi oplyser mandag aften klokken 20.40, at vejen fortsat er spærret.
- Det, der tager tid lige nu er, at teknikere og bilinspektør er i færd med at foretage undersøgelser. Endvidere afventes særlig tungvognstransport til bussen. Vi åbner så snart det er muligt, skriver vagtchefen på X.
Sammenstødet var så voldsomt, at den ene af personbilerne blev slynget i grøften, hvor den væltede rundt på taget.