Dansk opdagelse kan finde drabsmænd

Med en ny metode i dna-forskning har danske forskere kunnet slå endelig fast, hvem der er de nærmeste nulevende efterkommere til den kendte indianerhøvding Sitting Bull.

Forskerholdet er ført an af dna-forsker Eske Willerslev, der til daglig er professor og leder af Lundbeck Foundation GeoGenetics Centre på Københavns Universitet.

Sitting Bull stod i slutningen af 1800-tallet i spidsen for kampe mod den amerikanske regering. I 1890 blev han dræbt af politiet, men hans hårpisk blev gemt.

Eske Willerslev tog kontakt til Sitting Bulls formodede oldebørn i 2007, da de havde fået udleveret Sitting Bulls hårpisk fra et museum.

Utrolig vanskeligt

Herfra fik han i South Dakota i USA en lille hårprøve med ødelagt dna. Resten af håret skulle brændes som led i et ritual.

- Det har været en utrolig vanskelig opgave, da vi fik en hårprøve med ekstremt lidt dna.

- Derfor har udfordringen gennem mange år været at udvikle en metode, hvor man kan sammenligne ekstremt lidt dna over flere generationer end normalt, siger Eske Willerslev.

Som led i den nye metode har forskerne sammenlignet dna-prøver fra en gruppe af personer, der kommer fra samme område som Sitting Bulls oldebørn.

Specielle mutationer

På den måde har de kunnet udelukke de mest almindelige mutationer og finde frem til de helt specielle mutationer, som personer i slægtskab deler med hinanden. 

I det her tilfælde Sitting Bull og hans formodede oldebørn.

På den måde nåede forskerne frem til, at Ernie Lapointe og hans storesøster, Ethel Little Spotted Horse-Bates, er oldebørn og nærmeste nulevende efterkommere.

Eske Willerslev vurderer, at metoden kan få anvendelse i mange henseender, hvor man kun har en meget lille mængde eller ødelagt dna.

For eksempel i sager med forsvundne personer eller formodede gerningsmænd i drabssager.

- Det kan være situationer, hvor man har et stykke nedbrudt dna fra en gerningsmand. Her kan man bruge metoden til at sammenligne dna med en gruppe af mistænkte, siger Eske Willerslev.

Der er grænser

Potentielt vil man også kunne bruge det i sager, hvor man har små mængder dna fra døde kendisser, som man vil koble sammen med formodede nulevende efterkommere.

Det kan ifølge Eske Willerslev være alt fra den amerikanske bank- og togrøver Jesse James, den russiske tsarfamilie eller Danmarks første konge, Gorm den Gamle.

Der vil dog være grænser for, hvor langt tilbage man kan gå. For eksempel vil det blive vanskeligt at afdække efterkommerne af Jesus, hvis man havde en lille prøve af hans blod.

- Lige meget hvilken metode, man bruger, vil man på et tidspunkt ramme et punkt, hvor vi alle sammen stammer fra samme forfar. Jesus er måske lige på grænsen, siger Eske Willerslev.