Derfor rystede Bornholm

Det var lørdag omkring klokken 15.00, at der blev registeret rystelser på Bornholm

Udgivet Opdateret

De rystelser, der blev oplevet på Bornholm i weekenden, skyldtes ikke jordskælv, men trykbølger fra en ukendt hændelse i atmosfæren.

Det oplyser Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, i en pressemeddelelse mandag.

- Akustiske trykbølger

- Den 14. maj om morgenen konstaterer seismologer i Geus efter grundige undersøgelser af registreringerne, at de registrerede rystelser på Bornholm ikke skyldes jordskælv, men højst sandsynligt akustiske trykbølger fra en eller flere hændelser et sted i atmosfæren, står der i pressemeddelelsen.

- Det er dog ikke muligt for forskerne at konkludere, hvad der har produceret de kraftige trykbølger, lyder det videre.

Det var lørdag omkring klokken 15.00, at der blev registeret rystelser på Bornholm.

Skyldtes ikke jordskælv

Politiet fortalte lørdag, at der begyndte at tikke anmeldelser ind i tidsrummet fra klokken 15.25 og frem.

Søndag lød det, at rystelserne ikke skyldtes et jordskælv, men formentlig en kontrolleret sprængning i Polen.

Men også det bliver nu udelukket.

- Seismologerne kan dog melde ud, at det er usandsynligt, at rystelserne stammer fra en kontrolleret sprængning i Polen, der blev foretaget kort forinden de første meldinger om rystelser på Bornholm, står der i pressemeddelelsen fra Geus.

Powered by Labrador CMS