Derfor sidder du i kæmpe corona-kø

Der er formentlig ikke udsigt til at den digitale kø bliver lavere, når man skal bestille tider til eksempelvis vaccination. Det er nemlig både dyrt og vanskeligt

Ventetiden kan være lang. Men løsningen er IT-ekspertens bedste bud.
Ventetiden kan være lang. Men løsningen er IT-ekspertens bedste bud.
Udgivet Opdateret

I disse dage er danskerne blevet vant til at sidde i digital kø for at booke adgang til test og vacciner. 

Og årsagen til de lange ventetider er ikke, at statens IT-systemer er dårligt skruet sammen. Tværtimod mener IT-teknisk ekspert Kåre Løvgren for ingeniørforeningen IDA. 

Flere udfordringer

Det er nemlig vanskeligt at skære i ventetiden, fra hvad vi har nu

- Det koster mange penge, og det er teknisk vanvittigt svært, siger han til Newsbreak.dk. 

Og hvis staten valgte blot at smide penge efter systemet for at bringe ventetiden ned, kan han se et helt andet problem.

- I sidste ende skal vi have adgang til et antal læger, sprøjter, og det kan du jo ikke skalere uendeligt, fortæller Kåre Løvgren. 

Dyre minutter

Før 2012 gik SKATs hjemmeside gerne ned, når der blev åbnet op for adgang til årsopgørelsen. 

- Nu får man et estimat på, hvor lang tid det vil tage, inden man logger på. Så altså inden man bruger tid på det, lyder det. 

Det er nemlig meget dyrt at skære minutter fra. Og jo tættere man kommer på nul, jo dyrere bliver det. 

Derfor mener Kåre Løvgren også, at løsningen er god. 

Godt klaret

- Folk kan sidde og se TV, eller kører motionscykel mens de venter. Det kan godt være, at du skal vente en time, men der er en tæller, så du kan se det. 

Og selvom ventetiden kan virke lang, så er det fra et IT-teknisk perspektiv en rigtig god løsning.

- Hvis en stor del af danmarksbefolkningen kan logge ind på én gang, og der kun er en times ventetid - så er det skaleret rigtig godt, forsikrer eksperten.  

Powered by Labrador CMS