DMI med nyt varsel mandag aften

Kan blive voldsomt

Udgivet

DMI var mandag eftermiddag ude at varsle snebyger for Vestjylland allerede fra mandag eftermiddag.

Her til aften trækker snevejret mod øst.

Men nu varsler DMI også risiko for snefygning og kraftig blæst natten til onsdag.

Kommer fra Skotland

Et lavtryk fra Skotland sender natten til onsdag et område med sne og snebyger og kraftig blæst ind over Jylland, skriver DMI i sit nyeste varsel.

Der ventes mest sne i Nordjylland, 5-10 cm.

Samtidig blæser det kraftigt op med frisk vind til kuling fra syd og sydvest med kraftige vindstød, i Nordjylland vindstød op til stormende kuling eller storm.

Fygning

Lige nu er der ikke risiko for decideret snestorm, da de forventede mængder sne er for små.

Men da sneen vil falde ad flere omgange, så vil der ifølge DMI ligge en del sne, når blæsten tager til.

Og derfor udsender DMI nu et forvarsel om snefygning fra natten til onsdag klokken 02 og frem til onsdag morgen klokken 08.00.

Selv om du ikke er ude natten til onsdag, kan fygesneen stadig give store problemer for eksempelvis boligejere, der fÃ¥r sne ind pÃ¥ loftet. Det skal fjernes, inden det smelter og giver vandskade i huset. 

Powered by Labrador CMS