DMI varsler: Så vildt bliver det

Det meste af Danmark bliver ramt af heftigt blæsevejr torsdag. I visse områder vil man endda opleve vindstød af stormstyrke

Der kommer godt gang i bølgerne i den nordlige og østlige del af Danmark torsdag.
Der kommer godt gang i bølgerne i den nordlige og østlige del af Danmark torsdag.
Udgivet Opdateret

Et markant vejrskifte er på vej. Der er udsigt til voldsomt vejr torsdag, hvor det meste af Danmark bliver ramt af regn og strid blæst. 

- En koldfront bevæger sig ind over landet torsdag. Det blæser kraftigt op i løbet af eftermiddagen, fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Frank Nielsen, til Newsbreak.dk.

Vindstød af stormstyrke

DMI varsler endda stormende kuling og vindstød af stormstyrke mange steder i de nordvestlige egne fra klokken 15-21 og flere steder i den østlige del af landet fra klokken 18-00.

Det betyder, at vindstyrken i gennemsnit vil være på mellem 25 og 30 meter i sekundet.

Varslet om voldsomt vejr gælder blandt andet de jyske byer Lemvig, Thisted, Jammerbugt og Hjørring. Samt flere byer på Sjælland såsom Kalundborg, Odsherred og Gribskov.

I Sønderjylland bliver vejret formentlig ikke lige så blæsende som i de andre landsdele, oplyser den vagthavende meteorolog. 

Powered by Labrador CMS