DMI varsler voldsomt vejr

Vandstanden kommer til at stige en del. Derfor sender sender DMI et varsel ud

Der er udsigt til en forhøjet vandstand i Vadehavet
Der er udsigt til en forhøjet vandstand i Vadehavet
Udgivet Opdateret

Der er udsigt til voldsomt vejr i særligt en landsdel, lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. 

Varslet går på, at der er risiko for forhøjet vandstand i Vadehavet natten til onsdag d. 5. januar.

I nattetimerne forventes det at stige med mellem 240 og 270 centimeter over normal vandstand.

- Den forhøjede vandstand skyldes et lavtryk i Skagerrak, som genererer kraftig vestenvind i Vadehavet natten til onsdag, skriver DMI i varslet. 

Til Newsbreak.dk fortæller vagtchef Henning Gisselø, at instituttet ikke er klar over, om det kan have direkte konsekvenser, at vandstanden stiger.

- Vi har en grænse, der hedder 2 meter og 40, og så sender vi et varsel ud, når der er udsigt til at vandstanden stiger til det, siger han til Newsbreak.dk. 

DMIs forskellige varsler

DMI har fire forskellige kategorier af varslinger, som de sender ud til borgerne:

Risikomelding
Vær opmærksom på, hvordan vejret udvikler sig i dit område. En risikomelding er ikke et varsel, men en melding om vanskeligt vejr, som kan udvikle sig til et varsel.

Kategori 1: Voldsomt vejr
Vær opmærksom på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og udendørsaktiviteter.

Kategori 2: Farligt vejr
Vær forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og forstyrre trafik og forsyning. Følg myndighedernes råd, og vær ekstra opmærksom, når du færdes ude. Følg vejrudviklingen på dmi.dk.

Kategori 3: Meget farligt vejr
Følg myndighedernes råd. Vær forberedt på, at der er høj risiko for, at vejrudviklingen kan påvirke dig og dine omgivelser og forstyrre samfundets funktioner. Følg vejrudviklingen på dmi.dk.

Kilde: dmi.dk.

Powered by Labrador CMS