Dødelig sygdom afliver 100.000 høns

Det er tredje gang i år, at fjerkræ skal aflives

Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen skal i weekende aflive 100.000 høns. Her er det fra en tidligere opgave, hvor fugleinfluenza havde ramt en kalkunbesætning.
Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen skal i weekende aflive 100.000 høns. Her er det fra en tidligere opgave, hvor fugleinfluenza havde ramt en kalkunbesætning.
Udgivet Opdateret

Høns hos Midtjysk ægproducent ramt af fugleinfluenza

En besætning ved Stoholm i Midtjylland med 100.000 æglæggende høns er ramt af fugleinfluenza. 

Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen går i gang med at aflive hønsene i weekenden.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

​​​​Omkring 100.000 høns hos en ægproducent ved Stoholm i Midtjylland skal aflives fordi, besætningen er ramt af fugleinfluenza. 

500 høns døde

De seneste dage er mere end 500 høns fra besætningen døde, og fredag viste prøver fra Statens Serum Institut, at dyrene var smittet med fugleinfluenzatypen H5N8. 

Fakta om fugleinfluenza H5N8

•Fugleinfluenza smitter normalt ikke til mennesker. I sjældne tilfælde er der dog påvist sygdom hos mennesker, der har haft tæt kontakt til fugle. Læs mere om risikoen for smitte til mennesker på Statens Serum Instituts side Fugleinfluenza.

•Hvis du har rørt ved en død fugl, bør du for en sikkerheds skyld vaske hænderne grundigt med vand og sæbe.

•Den type fugleinfluenza, der nu er fundet er af den højpatogene type H5N8. Det vil sige, at den medfører høj dødelighed blandt de fugle, der bliver ramt.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

"Af hensyn til dyrevelfærden, og for at begrænse smitterisikoen, går Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen i weekenden i gang med at aflive de mange høns", skrive styrelsen.

Tredje gang

Dermed er det tredje gang, alene i år, at myndighederne må rykke ud til en professionel farm for at aflive fjerkræ. 

Kort efter nytår blev 30.000 dyr på en kalkunfarm på Lolland aflivet og i går torsdag blev 60.000 kalkuner på en farm ved Ruds Vedby aflivet.

- Det ser desværre ud til, at fugleinfluenzaen har godt fat i år, så derfor vil jeg gerne gentage vores vigtige budskab om, at både hobbyavlere og professionelle skal tage truslen om smitte fra de vilde fugle meget alvorligt, og forsøge at skærme deres dyr mod smitte, så grundigt som overhovedet muligt. Det handler dels om ikke at få smittet sine egne dyr, dels om at holde smittetrykket nede, så vi får begrænset risikoen for smittespredning mellem farmene, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen Jakob Munkhøj.

Læ om restriktioner i området HER.

Powered by Labrador CMS