Flyvende Aarhus-striber når verden rundt

Et optisk bedrag skal øge trafiksikkerheden

Sådan ser de ud, de fodgængerfelter, der nu når verden rundt
Sådan ser de ud, de fodgængerfelter, der nu når verden rundt
Udgivet Opdateret

Det skal øge sikkerheden på vejen og så ser det virkelig besynderligt.

I Aarhus Kommune har de onsdag etableret et såkaldt 3D-fodgængerfelt

- Man skal ikke gå længe rundt i Aarhus for at opdage, at man kan vente rigtig længe på at krydse vejen ved fodgængerfelter uden lysregulering. Alt for mange holder simpelthen ikke tilbage. Nu vil vi prøve en løsning med 3D, der skal få bilister og cyklister til at være ekstra opmærksomme ved overgange for bløde trafikanter, lød det tidligere på måneden fra Rådmand i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek.

Striberne blev brændt på asfalten. De skal skabe en illusion, der giver det indtryk, at fodgængerfeltet svæver.
Striberne blev brændt på asfalten. De skal skabe en illusion, der giver det indtryk, at fodgængerfeltet svæver.

Joakim Teinvig ejer butikken Drum Station, der ligger klos op ad et af byens nye, optiske bedrag.

- Det ser cool ud... Og spændende om det får en effekt ? Det skal der jo følges op på, siger han til Newsbreak.dk.

Udover grænserne

Ifølge Stiften.dk er det svævende fodgængerfelt nået langt ud over Aarhus - og Danmarks grænser.

Avisen skriver, det er blevet omtalt i Albanien, Tyskland og Brasilien.

Flere steder i Aarhus by skal der nu etableres 3D-fodgængerfelter. På billederne er det i første omgang Mejlgade i Aarhus C, der har fået den helt særlige sikkerhedsforanstaltning. 

Her bliver der etableret to felter, mens et bliver lavet i Knudrisgade. 

Kommunen vil i første omgang undersøge, om det har en effekt, og i så fald vil den overveje, om der skal oprettes flere på trafikerede veje. 

Powered by Labrador CMS