Forbudt uden snor

Fra 1. april skal hunden i snor, når du lufter den på stranden

Udgivet Opdateret

Fra den 1. april til den 30. september skal hundeejere ifølge naturbeskyttelsesloven holde deres hund i snor, når den luftes på de danske strande, skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemedddelelse.

Der er dog undtagelser for specifikke strande, så det er en god idé at holde øje med skiltningen på din lokale strand.

Stranden skal være for alle, og det er derfor vigtigt at respektere de badende gæster. 

Pas på ynglende fugle

Der er dog også en anden god grund til at holde hunden i snor i denne periode.

- Efter 1. april er det vigtigt at tage hensyn til de ynglende fugle rundt omkring på strandene. Vi kan ofte ikke selv se dem, men vores hundes snuder kan nemt finde dem. Det er derfor vigtigt at give fuglene fred til at passe sine unger uden at skulle frygte løse rovdyr som hunde, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse.

Der er også strande, hvor det er helt forbudt at lufte sin hund. Derfor skal man altid holde øje med skiltningen, uanset hvad tid på året, hunden bliver luftet.

- Selvom hunden skal i snor, så ødelægger det ikke hundens strandtur. Hunden vil nyde strandturen både med og uden snor, da den ikke bliver forhindret i at opleve alle strandens sanseindtryk selvom den har snor på, siger Jens Jokumsen.

Fra den 1. april til den 30. september skal hundeejere ifølge naturbeskyttelsesloven holde deres hund i snor, når den luftes på de danske strande. Der er dog undtagelser for specifikke strande, så det er en god idé at holde øje med skiltningen på din lokale strand. Foto: Dyrenes Beskyttelse. Til fri afbenyttelse.

Powered by Labrador CMS