Forbyder Sankthans-bål

I det vestlige Danmark kommer der forbud mod at tænde bål sankthansaften. Det skyldes tørt vejr

Udgivet Opdateret

Det bliver et delt Danmark, der skal fejre sankthansaften fredag den 23. juni.

I alle kommuner vest for Storebælt kommer der enten totalt afbrændingsforbud eller et mere specifikt bålforbud.

Det oplyser Danske Beredskaber til Ritzau.

I en stor del af landet kan man lige så godt lade tændstikkerne blive i lommen.
I en stor del af landet kan man lige så godt lade tændstikkerne blive i lommen.

Derudover bliver det heller ikke lovligt at tænde bål i flere vestsjællandske kommuner, på Bornholm samt i Helsingør og i Tisvilde Hegn.

- Når hele Danmark samtidig tænder store bål giver det et andet risikobillede. Det er den samtidighed af store bål, som vi er nødt til at gribe ind over for, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber.

Forbud mod bål og afbrænding besluttes af det lokale beredskab.

Powered by Labrador CMS