Forskere slår alarm: -Burde være forbudt

Citathistorie: Videnskab.dk

Hvis du døjer med tørre øjne eller bruger kontaktlinser, er du formentlig vant til at købe den type af øjendråber, der går under betegnelsen ‘kunstige tårer’.

Men har du nogensinde læst på indpakningen for at tjekke, om de kunstige tårer indeholder konserveringsmidler?

Det burde du, påpeger forskere ifølge Videnskab.dk.

Konserveringsmidlerne, som findes i cirka 40 procent af de kunstige tårer på markedet, indeholder nemlig giftige stoffer. 

Det kan på sigt skabe irritation i øjnene og svække den naturlige tårefilm, hvis man bruger dråberne hyppigt over en længere periode.

»Jeg tror ikke, der er særlig mange, der er opmærksomme på, om de her konserveringsmidler er i dråberne, ikke engang praktiserende læger,« advarer professor i øjensygdomme Miriam Kolko overfor Videnskab.dk.

Det har nu fået hende og en række kolleger fra Københavns Universitet til at råbe vagt i gevær i en forskningsartikel i Ugeskrift for Læger.

Kan dræbe celler i øjnene

Forskerne fra Københavns Universitet har foretaget flere undersøgelser af både øjendråber til behandling af grøn stær og sidenhen undersøgelser af de kunstige tårer. 

Det gjorde de blandt andet ved at teste hvordan forskellige konserveringsmidler i øjendråberne påvirker celler i øjnene.

»Vi tog donorvæv og dyrkede nogle af de her celler i laboratoriet. Derefter tilsatte vi forskellige typer kunstige tårer til cellekulturerne. Det viste sig, at mange af cellerne døde, når de blev udsat for øjendråber, der indeholdt konserveringsmidler,« fortæller Miriam Kolko.

For nylig udgav hun sammen med kolleger et befolkningsstudie, der viser, at personer, der bruger kunstige tårer med konserveringsmidler, rapporterer flere øjengener end dem, der bruger ukonserverede kunstige tårer.

Burde gøres forbudt

I 2023 tillod Lægemiddelstyrelsen ikke længere, at medicinproducenter tilføjer det mest anvendte og giftige konserveringsmiddel benzalkoniumklorid (BAK) i kopiøjendråber, hvis originalen ikke indeholder BAK.

Det har også længe været ulovligt at bruge BAK, som i øvrigt også er at finde i desinficeringsmidlet rodalon, i kontaktlinsevæske.

»Det burde være forbudt at tilsætte BAK til øjendråber til kronisk brug, hvor der findes et BAK-frit alternativ. Det er en oplagt og enkel forbedring,« slår øjenprofessoren fast.

Videnskab.dk har kontaktet klinisk professor og overlæge i øjensygdomme ved Aarhus Universitetshospital, Jesper Hjortdal, for at få en vurdering fra nogen, der ikke har været involveret i forskningen fra Københavns Universitet.

»Jeg har læst artiklerne, som forskerne har skrevet, og i det store hele er jeg enig med dem,« svarer han.

Han er dog ikke nær så bekymret som Miriam Kolko over konserveringsmidlerne i kunstige tårer.

»Hvis der eventuelt kan ske en mindre skade, er det hos patienter med sygdomme som grøn stær, der ofte skal bruge de her dråber flere gange om dagen hele livet. De går typisk hos en øjenlæge, og øjenlæger er allerede opmærksomme på den her problematik,« siger Jesper Hjortdal til Videnskab.dk.

Hvad kan man selv gøre?

Videnskab.dk har spurgt Miriam Kolko, hvad man selv kan gøre, hvis man gerne vil undgå konserveringsmidlerne.

»Hvis du køber kunstige tårer i håndkøb, så kan du kigge efter på pakken, om der er konserveringsmiddel i. Er du i tvivl, kan også spørge din optiker, læge eller apoteker, om du kan få en variant uden konserveringsmidler.«

Hun siger dog også, at hvis hun som behandler står med valget om at ordinere øjendråber til patienter med grøn stær, hvor der ikke findes et produkt uden konserveringsmidler, så vil hun trods alt »bruge produktet (med konserveringsmiddel, red.) ved behov«.

»Men hvis man kan undgå det, og det kan man ofte, så er der jo absolut ingen grund til at påføre en patient, et menneske, nogle unødige bivirkninger,« siger hun til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk:

Lægemiddelstyrelsen vil have undersøgt mulig sammenhæng mellem Ozempic og  øjensygdom
Hvad sker der egentlig med medicin efter udløbsdatoen?