Frygter smitte med uhyggelig rotte-sygdom

De mange skybrud over sommeren giver øget risiko for smitte med potentielt livstruende rottesygdom

Udgivet Opdateret

Den ekstremt våde sommer betyder, at man skal være ekstra opmærksom på smittefare fra sygdommen Weils syge, også kaldet rottesyge.

Sådan lyder det fra Mette Møller Nielsen, der er chef for Arbejdsmiljø Byggeri i Dansk Industri.

Smitte i vand

Man kan blive smittet med rottesyge gennem kloakvand, åer og vandløb, som indeholder bakterier, der udskilles gennem urinen, fra inficerede gnavere – eksempelvis rotter.

Det forklarer Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

- Hvis man sluger det inficerede vand eller på anden vis får vandet ind i kroppen, kan man blive smittet, forklarer han.

Livsfarligt

Det er især personer, der arbejder i kloakker og vandløb, der er udsat for smitte, siger Lars Østergaard.

Men på grund af de mange skybrud i løbet af sommeren, der har fået vandet i kloakkerne til at stige op i mange kældre, er privatpersoner også i risiko for at blive smittet med rottesygdommen, lyder det.

- Sygdommen kan i værste fald være livstruende, siger Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital.

Det kan lede til livstruende sygdomsforløb, hvis mennesker bliver smittet med sygdommen.
Det kan lede til livstruende sygdomsforløb, hvis mennesker bliver smittet med sygdommen.

ROTTESYGE

Leptospira-arter findes hos dyr over hele verden. Leptospirose hos mennesker er sjældent diagnosticeret i Vesteuropa og Danmark. Det vurderes, at der er over 500.000 alvorlige humane tilfælde af leptospirose på verdensplan, overvejende i fattige områder af troperne og subtroperne. Der rapporteres regelmæssigt om store udbrud især i forbindelse med regntiden.

Kilde: Statens Serum Institut
Powered by Labrador CMS