Godt nyt om kræftsygdom i Danmark

Færre får livmoderhalskræft, viser nye tal. Forskning peger på, at det er hpv-vaccinen, der virker

Udgivet Opdateret

Færre danskere får livmoderhalskræft, viser nye tal. Det skyldes ifølge forskningen især hpv-vaccinen.

Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.

I 2012 fik 367 livmoderhalskræft, mens tallet var 274 i 2021.

Tydeligt fald

Susanne Krüger Kjær er professor på Rigshospitalet og forskningsleder for Kræftens Bekæmpelse.

Hun har stået i spidsen for flere undersøgelser, der viser, at HPV-vaccination blandt andet beskytter mod både forstadier til livmoderhalskræft og selve kræftsygdommen.

- Resultaterne viser et tydeligt fald både i antallet, der får svære forstadier til livmoderhalskræft samt hvor mange, der får livmoderhalskræft. Og den viser, at faldet er sket i perioden, efter at HPV-vaccinen er indført, siger hun.

Vil aflive det

Næsten alle ofre for kræftformen har en kronisk infektion med hpv, derfor har hpv-vaccinen været del af børnevaccinationsprogrammet siden 2009.

WHO lancerede i 2018 et initiativ om helt at udrydde livmoderhalskræft i dette århundrede. Det skal ifølge Rigshospitalet føres ud i livet via fokuserede indsatser med vaccination, screening og behandling.

Færre kvinder kommer ender med at få livmoderhalskræft som følge af hpv-vaccinen, viser nye tal.
Færre kvinder kommer ender med at få livmoderhalskræft som følge af hpv-vaccinen, viser nye tal.
Powered by Labrador CMS