Her bliver juletrafikken værst

23. december kan blive en joker rent trafikalt

Juletrafikanterne kører 23. december mod Fyn og Jylland for at holde jul
Juletrafikanterne kører 23. december mod Fyn og Jylland for at holde jul
Udgivet Opdateret

Julen nærmer sig med hastige skridt. Erfaringsmæssigt er der tryk på vejnettet i dagene omkring juleaften.

Vejdirektoratet forventer dog ikke de helt store forsinkelser i trafikken i dagene op til juleaften.

Det skyldes, at udrejsetrafikken forventes at fordele sig over flere dage.

Her er jokeren

Den 23. december kan dog godt komme til at drille lidt.

- 23. december kan være en joker i år, da juleaften falder på en fredag og helligdagene i weekenden. 

- Hvis man planlægger at rejse lillejuleaftensdag, kan der være risiko for tæt trafik og mindre kødannelser, hvor trafikken især vil bevæge sig fra Hovedstaden, over Fyn og Sjællands Odde, mod Jylland, oplyser Vejdirektoratet.

Bilisterne opfordres til at lade være med at køre ud i tidsrummet 11.00 til 14.00, hvor risikoen for forsinkelser er størst.

Vejdirektoratet forventer, at 2. juledag bliver den helt store trafikdag, fordi der både er hjemrejsetrafik og kørsel til og fra julefrokoster.

HOLD DIG INFORMERET

Vejdirektoratet anbefaler, at du holder dig opdateret på hjemmesiden trafikinfo.dk, hvor du bl.a. vil kunne følge med i hændelser på vejene, der kan have indflydelse på din rejse.

- Trafikken vil denne dag hovedsageligt bevæge sig på tværs af landet i begge retninger mellem Jylland og Hovedstaden, via Fyn og Sjællands Odde. Vi anbefaler, at man denne dag så vidt muligt undlader at køre mellem kl. 10:00 og 14:00, lyder det fra Vejdirektoratet.

Powered by Labrador CMS