Kæmper for at redde hendes liv

I august døde femårige elefant Plaisak af elefantherpes. For små to uger siden ramte samme sygdom toårige Mun

Udgivet Opdateret

For små to uger siden blev København Zoos toårige hunelefant Mun ramt af den voldsomme blødningssygdom elefantherpes EEHV.

- Hun er nu på dag 12 i behandlingen, og vi begynder så småt meget forsigtigt at være optimistiske om, at hun faktisk kan overleve det her, siger Mads Frost Bertelsen, der zoologisk direktør i Zoologisk Have i København.

At sygdommen er alvorlig og livstruende understreges af, at den femårige hanelefant, Plaisak, døde af selv samme sygdom tilbage i august i år.

Aggressiv sygdom

Ifølge Zoo er elefantherpes en aggressiv sygdom, som har taget livet af cirka halvdelen af elefantunger, som er født i zoologiske haver, og et stigende antal vilde elefanter.

Elefantunger, der bliver ramt af sygdommen, har kun 15 procent chance for at overleve.

Hang med ørerne

- Vi ved, at elefanter er så følsomme for det her, så vi har en meget øget overvågning.

- Det, der skete, var, at hun hang lidt med ørerne og var en smule mindre aktiv, end hun plejer at være. Hun spiste en lille smule mindre.

- På alle andre dyr ville vi have givet det en dag eller to, men heldigvis var vi på allerede på dag et, hvor vi kunne se forandringer i blodet, siger Mads Frost Bertelsen.

Det er den kun to-årige hunelefant i Københavns Zoo, der er blevet alvorligt syg.
Det er den kun to-årige hunelefant i Københavns Zoo, der er blevet alvorligt syg.

Bedøvet to gange dagligt

Siden da er fulgt et forløb, hvor den unge hunelefant er blevet bedøvet to gange dagligt og har modtaget flere hundrede liter væske.

Der er også blevet tappet blod fra de voksne elefanter i flokken, da det plasma, de har i blodet, er med til at helbrede sygdommen.

Går den rigtige vej

At der er gået 12 dage, og det går den rigtige vej for den toårige Mun, får Mads Frost Bertelsen til at være forsigtig optimist.

- Det, at vi er nået så langt, og det, at vi så småt kan se, at mange af de blodparametre, vi måler på, går den rigtige vej, gør, at vi er forsigtigt optimistiske, lyder det fra Mads Frost Bertelsen.

Ifølge Zoologisk Have har elefantunger, der bliver ramt af elefantherpes, kun 15 procent chance for overlevelse. I sommer døde femårige Plaisak af sygdommen. (Arkivfoto).
Ifølge Zoologisk Have har elefantunger, der bliver ramt af elefantherpes, kun 15 procent chance for overlevelse. I sommer døde femårige Plaisak af sygdommen. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS