Kaldt tilbage: Kan give kræft

Har du købt det, så smid det ud

Udgivet

Fødevarestyrelsen advarer mandag mod et produkt, der i værste fald kan være kræftfremkaldende.

Produktet trækkes tilbage fra butikkerne.

Det drejer sig om "Laila Kokosolie" fra virksomheden M. Trading ApS i Brøndby.

Har du købt kokosolien, skal du smide den ud eller returnere den til den butik, hvor du har købt den.

Sundhedsrisiko

Der er konstateret et for højt indhold af PAH-stoffer i produktet.

Det er sket ved en fejl under produktionen.

Det er denne kokosolie, der trækkes tilbage.

Undersøgelser har vist, at PAH-stofferne blandt andet kan være kræftfremkaldende.

Da der er fundet forhøjet indhold af tjærestofferne i kokosolien, kan en sundhedsmæssig risiko ved produktet ikke udelukkes.

Søg læge

Det afgørende er dog, at forbrugere ikke har et højt indtag af stofferne igennem længere tid. Det er nemlig ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid, der kan have en sundhedsskadelig effekt, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Du vil derfor ikke opleve akutte symptomer, hvis du har anvendt og spist produktet.

Oplever du eller er du i tvivl om symptomer, skal du kontakte din egen læge. 

Her er det solgt

Hvilken fødevare tilbagekaldes:

  • Laila Kokosolie fra Sri Lanka
  • Nettoindhold: 500ml i glas
  • Bedst før: Januar 2025
  • EAN-kode: 5 020580 012557
  • Produktet er solgt i specialvarebutikker på Sjælland og Fyn.

Powered by Labrador CMS