Landsdele dækket i hvidt

Sneen har ramt det danske landskab

Udgivet Opdateret

Det er ikke en tidlig aprilsnar, du læser. Den er god nok. 

Flere landsdele er onsdag dækket i hvidt, hvor snefnug drysser ned fra himlen.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, bekræfter over for Newsbreak.dk, at der har været gang i nedbøren onsdag.

-  Vi kan se på radaren, at der er faldet en del sne over Nordfyn. Meget af det smelter igen, når solen kommer og varmer det hele op igen. I Syd- og Sønderjylland kan meget af nedbøren dog fortsætte i aften- og nattetimerne, siger vagthavende hos DMI, Hans Peter Wandler, til Newsbreak.dk. 

Ikke usædvanligt for årstiden

Mange vil måske spørge sig selv, hvorfor der kommer sne, når vi er få dage fra at gå ind i april. 

Det er dog ikke usædvanligt, at nedbøren på denne tid af året kan gå hen i sne og slud, fortæller Hans Peter Wandler. 

- Personligt vil jeg ikke sige, at det er usædvanligt på denne tid af året. Der kan sagtens komme hvidt nedbør på denne tid, og jeg synes også, at vi har set det de seneste år, siger Hans Peter Wandler. 

Sneen kan give problemer i trafikken også.
Sneen kan give problemer i trafikken også.

Samme billede torsdag

Hvis du går med troen og håbet om, at det lune forårsvejr vender tilbage allerede torsdag, må du tro om igen. 

Et lignende billede af det kolde vejr kan nemlig gentage sig torsdag. 

- Det kan sagtens være, at der stadig ligger noget hvidt nedbør natten over, som kan genere i morgentimerne. Det er slet ikke utænkeligt, at der kan komme sne igen, lyder det fra Hans Peter Wandler. 

Powered by Labrador CMS