Mange tog forsinket op til en time 

Signalfejl driller

Rejser du med DSB eller Arriva, så har du ret til kompensation, hvis du ankommer til din destination mere end 30 minutter forsinket. Hvor stor din kompensation bliver, afhænger af, hvor meget du er forsinket. Ankommer du mere end 30 minutter for sent, så har du ret til økonomisk kompensation for 25 procent af rejsens pris. Er du forsinket mere end en time, så har du ret til kompensation for 50 procent af rejsen, og du har også ret til forplejning. Det er som regel i form af noget let at spise eller drikke, som bliver uddelt i toget ifølge DSB. Er du forsinket 90 minutter eller mere, så får du kompensation for 75 procent af rejsens pris. Er forsinkelsen på 120 minutter eller mere, får du kompensation for hele prisen, oplyser DSB og Arriva. Er du pendler og har et pendlerkort, kan du tilmelde dig DSB eller Arrivas Pendler Rejsetidsgaranti. Det er en ordning, hvor du automatisk får kompensation, når selskaberne ikke lever op til forpligtelserne på strækningen.
Offentliggjort

Mange tog fra Køge Nord mod Københavns Hovedbanegård er torsdag aften forsinket med op til en time.

Det skriver DSB Trafikinformation.

Det er en signalfejl, der forsinker togene.

Togbusser

Mange af togene køres derfor fra Ringsted via Roskilde til Københavns Hovedbanegård.

DSB har Togbusser på vej til at køre fra Ringsted til Køge Nord. 

Den første kan køre fra Ringsted kl. 18.20.

Banedanmarks fejlretningspersonale er fremme og arbejder på sagen, skriver DSB.

Powered by Labrador CMS