Nedslående ferie-melding

Der er dårligt nyt til alle de mange danskere, der holder sommerferie i juli og starten af august

Udgivet Opdateret

Det omskiftelige danske sommervejr med regn og byger varer ved de kommende uger. 

Indimellem vil man opleve nogle tørvejsdage, men der er ikke mange at se frem til. 

Det fremgår af den prognose, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) står bag. 

Skyer, byger og regn

Et lavtryksområde over Nordskandinavien giver ustabilt vejr i uge 29. 

Flere lavtryk og fronter ventes at passere i løbet af ugen, der byder på skyer, regn, byger og opfriskende vind. 

Fronterne efterfølges af opklaring med lette byger og mere plads til sol. 

Man skal forberede sig på regn og byger i sommerferien.
Man skal forberede sig på regn og byger i sommerferien.

Ikke de store ændringer

I sidste uge af juli dominerer lavtrykkene fortsat. 

Fronter passerer Danmark fra sydvest, og der er skyer, regn og byger i vente. 

Prognosen tyder ikke på, at der sker de store ændringer i vejret, når vi når frem til august.

Vi vil fortsat have en overvægt af skyede dage med regn og byger, som passerer fra sydvest - efterfulgt af opklaring med byger og bedre plads til solen. 

Her ses prognosen for uge 29, 30 og 31.
Her ses prognosen for uge 29, 30 og 31.

Så varmt bliver det

Vi får dagstemperaturer mellem 17 og 23 graders varme. 

Temperaturen ser ud til at ende omkring eller lidt over normalen

Ifølge prognosen forventes nedbørsmængderne at ende lidt eller stedvis noget over det normale for årstiden. 

Der er udsigt til mellem 15 og 25 millimeter regn i uge 29 og 30 og mellem 18 og 28 millimeter i uge 31. 

Powered by Labrador CMS