Nu er der fri jagt på Vestjysk ulv
Lidt for interesseret i hunhund i løbetid
Hvis ulve kommer inden for ti meter af mennesker i vestjysk skovområde og ikke kan skræmmes væk, må Naturstyrelsen skyde dem.
Det har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø givet styrelsen tilladelse til i Danmarks tredjestørste skovområde, Klosterheden Plantage, der ligger mellem Struer og Lemvig.
Naturstyrelsen har i forvejen en øget opmærksomhed på ulvene i området.
Det sker, efter en ulv er kommet for tæt på en hundelufter, da ulven udviste interesse for hunden, der var i løbetid.
Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en nyhed.
Ulven vurderes dog ikke til at være til fare for hverken mennesker eller hunde, skriver styrelsen, der understreger, at man derfor fortsat kan bruge området som sædvanligt over jul og nytår.