Ole var på camping: Imens stod huset i flammer

Huset står ikke til at redde, og derfor må familien indtil videre bo et andet sted

Udgivet Opdateret

- Det er jo forfærdeligt. Vi var på camping og fik pludselig en melding om, at vores hus var brændt ned. 

Søndag er formentlig en dag, som Ole Petersen fra Agerskov i Sønderjylland vil glemme hurtigst muligt. 

Alt imens han og familien hyggede sig i det skønne forårsvejr på en campingplads, brændte deres hus ned. 

- Det var en meget lang tur hjem fra Ry.  Det er jo noget, vi selv har gået gennem årene og bygget op. Det er træls, at det hele er væk nu, fortæller Ole Petersen til Newsbreak.dk.

Sådan ser Oles hus i mandag.
Sådan ser Oles hus i mandag.
Brandslukkeriet var i gang i flere timer.
Brandslukkeriet var i gang i flere timer.

Får hjælp af venner

Episoden søndag har ført til triste miner og tomhed hos Ole Petersen og familien, der nu står og skal bo et andet sted. I hvert fald indtil videre. 

- Vi har nogle venner, som har været flinke og hjælpe os med at låne et hus indtil videre. Her kan vi bo lidt, indtil vi finder ud af noget med forsikring. Det er stadig i det uvisse endnu, forklarer han. 

Flammerne var ikke til at tage fejl af.
Flammerne var ikke til at tage fejl af.

Håber at flytte ind igen

Ole Petersen og resten af familien har dog ikke opgivet håbet om en dag at kunne flytte tilbage til deres mangeårige hjem. 

Også selvom, at det skulle blive i en ny bygning på grunden.

- Vi kan da forhåbentligt komme til at bo på grunden igen en dag, men vi må jo se. Vi håber virkelig, at vi kan blive ordentligt forsikret, lyder det fra en ærgerlig Ole Petersen. 

Politiet fik slået alarm søndag klokken 15.21. Ifølge politiets oplysninger opstod branden ved et fyr i huset, skriver jv.dk

Powered by Labrador CMS