Søger vidner: Trængte ind hos ældre beboer

Politiet ser alvorligt på hændelsen og efterforsker intensivt for at opklare sagen

Udgivet Opdateret

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag klokken 04.05 anmeldelse om, at en ukendt gerningsmand var trængt ind hos en ældre beboer på hendes værelse på et plejecenter på Dravedvej i Løgumkloster i Tønder Kommune.

Den ældre kvinde alarmerede personalet, hvorefter gerningsmanden flygtede fra stedet. 

De ansatte tilkaldte omgående politiet.


Flere patruljer og hunde

Beboeren har ikke lidt fysisk overlast, men er i sagens natur rystet over forløbet.

Der er dog endnu ikke nogen anholdte i sagen, ligesom politiet endnu ikke har noget signalement af gerningsmanden.


Meget alvorligt

Syd- og Sønderjyllands Politi ser meget alvorligt på hændelsen og efterforsker fortsat intensivt for at opklare sagen.

Borgerne er velkomne til at kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4, hvis de har oplysninger i sagen.

Parallelt med efterforskningen har Syd- og Sønderjyllands Politi også fokus på trygheden for borgerne i byen.

Mobil politistation

Alle er velkomne til at få en snak med betjentene, lige som borgere med oplysninger i sagen også har mulighed for at henvende sig til den mobile politistation.

Powered by Labrador CMS