Temu-chok: Fundet i hver tredje

13 ud af 17 jakker købt på Temu, Shein og Amazon indeholder PFAS. Det høje antal er endnu et bevis på, at det er med risiko, når danskerne køber fra sælgere uden for EU, lyder det

Offentliggjort Sidst opdateret

Hver fjerde testede jakke indeholdt en for høj mængde PFAS, viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk. 

Det skiriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse. 

Ophober sig i kroppen

PFAS er umuligt at få øje på, men spreder sig overalt i miljøet. PFAS-stoffer kan ophobe sig i vores kroppe og i miljøet.

 Blandt de negative konsekvenser ved PFAS er dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget risiko for kræft.

Tydeligt bevis

I en netop offentliggjort undersøgelse lavet af Forbrugerrådet Tænk Kemi er der fundet de skadelige kemikalier i 13 ud af 17 jakker fra Temu, Shein og Amazon, og det fund er et tydeligt bevis på, at vi har stort problem med overholdelsen af EU-reglerne, når sælgerne på markedspladserne ikke er placeret i EU. For 12 af jakkerne fra Amazon, Shein og Temu er indholdet af PFAS-stoffer i koncentrationer, der er ulovlige i EU.

Skræmmende

-Det er skræmmende, at der er PFAS-stoffer i 76 procent af de jakker, danskerne kan købe på online markedspladser som Temu, Shein og Amazon, og at der i de fleste tilfælde er tale om PFAS-koncentrationer, der er ulovlige i EU. PFAS er et problem for vores sundhed og vores miljø, og vi skal gøre, hvad vi kan for at stoppe brugen af det. Både for den enkelte forbruger og for vores fælles miljøs skyld, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Ikke længere lovligt

I samme undersøgelse fremgår det, at Forbrugerrådet Tænk Kemi kun fandt PFAS i én ud af ni jakker købt i butikker i Danmark, men den overholder på nuværende tidspunkt lovgivning, fordi PFAS i tøj endnu er tilladt.

 Fra 1. juli 2026 vil det dog ikke længere være lovligt at importere og sælge den jakke, fordi der er et dansk forbud mod PFAS i tøj på vej. Dog vil det være muligt at sælge fra lager i yderligere et halvt år frem til 1. januar 2027.

Vilde vesten

- Det er det vilde vesten for forbrugerne med markedspladser som Temu, Shein og Wish, og der er alt for mange eksempler på, at produkterne ikke overholder EU-lovgivningen. I værste fald er produkterne farlige for forbrugerne, så jeg vil opfordre alle til at holde sig fra markedspladser med sælgere fra lande, der er placeret uden for EU. Samtidig bekræfter undersøgelsen, at det forbud, som vi har på vej, er en absolut nødvendighed, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Bliver forbudt

Om kort tid underskriver ministeren en ny bekendtgørelse, der forbyder salg og import af tøj, fodtøj og imprægneringsspray med PFAS. Forbuddet træder i kraft den 1. juli 2026 og vil gælde, uanset om salget sker i fysiske butikker eller online, og uanset om sælgeren er baseret i Danmark eller uden for EU’s grænser.

Også import

Kontrolmyndighederne vil håndhæve reglerne, hvis markedspladserne fortsætter med at gøre disse produkter tilgængelige for danske forbrugere.

Forbuddet vil også gælde import, og det vil dermed ikke være lovligt for private at importere tøj, sko og imprægneringsmidler med PFAS gennem onlinemarkedspladser.

Temu logo is seen in this illustration taken, Bosnia and Herzegovina May 4, 2025. REUTERS/Dado Ruvic/Illustration
Powered by Labrador CMS