-Undskyld!

Inden et hastemøde i FH's forretningsudvalg fredag morgen siger Lizette Risgaard undskyld for upassende opførsel

Udgivet Opdateret

Formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard giver en uforbeholden undskyldning til personer, der har oplevet, at hun har opført sig upassende.

Det sker i et opslag på Facebook.

Torsdag aften skrev flere medier, at der var indkaldt til et hastemøde i organisationens forretningsudvalg fredag morgen, fordi formanden af flere i FH anklages for krænkelser og upassende adfærd.

En række personer

I opslaget skriver hun, at en række personer har henvendt sig til Ekstra Bladet og Berlingske og fortalt, at hun har opført sig upassende.

- Konkret har personerne oplevet uønsket fysisk berøring - eksempelvis at jeg har haft min hånd for længe på deres ryg, når jeg har givet dem et kram, at jeg har taget dem på numsen og har danset for tæt på dem - eller at jeg på anden måde har opført mig upassende i sociale sammenhænge, skriver hun på Facebook.

Dybt berørt

Hun skriver videre, at hun er dybt berørt af historien og meget ked af det, og at det aldrig har været hendes intention at overskride nogens grænser.

I opslaget anerkender formanden også, at hun har udvist upassende adfærd.

- Jeg har handlet uprofessionelt som leder. Og jeg har slet ikke været bevidst om min egen position og den magt, som naturligt følger med.

Formanden skriver, at hun har interesse i, at sagerne bliver belyst og behandlet professionelt. Hun afslutter opslaget med at skrive, at hendes telefon altid er åben, hvis nogen gerne vil have en snak med hende.

Lizette Risgaard, formand for FH, giver en uforbeholden undskyldning til personer, som har oplevet, at hun har opført sig krænkende. (Arkivfoto).

Krænkende adfærd

Politiken skrev torsdag aften, at kilder fortæller, at mandlige medlemmer og ansatte i fagbevægelsen har oplevet grænseoverskridende og krænkende adfærd fra Lizette Risgaard.

Er der hold i anklagerne, er flere fagforbund under FH klar til at afsætte formanden ifølge Politiken.

OVERBLIK: HER ER ANKLAGERNE

Ekstra Bladet og Berlingske har sammen undersøgt anklagerne om formandens adfærd og har i den forbindelse talt med otte mænd.

Få et overblik over anklagerne mod Risgaard her:

* En mand fortæller, at Lizette Risgaard i 2016, da manden var studentermedhjælper i FH, blev tydeligt irriteret, da han ikke ville danse tæt med hende til en julefrokost.

I 2021 havde den samme mand en mere central rolle i FH, og på Lønmodtagernes Topmøde klappede Risgaard manden i numsen tre gange, da han ville sige farvel til hende.

* En mand, der i 2019 var 26 år og aktiv i FH's ungdomsbevægelse, fortæller om en oplevelse på Arbejdermuseet, hvor fagbevægelsen og politikere var samlet til afgørelsen af folketingsvalget.

Manden stod ved siden af Lizette Risgaard på scenen for at synge en arbejdersang. Det er tradition, at man ved sådanne lejligheder står tæt på hinanden og holder om hinandens skuldre eller arm i arm.

Manden fortæller, at han undervejs i sangen mærkede Risgaards hånd glide ned ad hans ryg, indtil den sidst var på hans numse, hvor den blev i et eller to vers af sangen.

* En mand, der har været studentermedhjælper i fagbevægelsen, fortæller om en oplevelse i foråret 2021, hvor han mødte ind på et kontor, hvor der næsten ikke var andre.

Her mødte han om eftermiddagen Lizette Risgaard. De to hilste på hinanden, og han fortæller, at hun efterfølgende strøg ham langt op og ned ad ryggen.

* En mand, der ikke var en del af FH, fortæller, at han i 2018 deltog i et fagligt arrangement, hvor Risgaard også deltog.

De to talte sammen i løbet af dagen. Efter deres sidste samtale mærkede manden, at FH-formanden havde sin hånd på hans numse.

* En mand fortæller, at han på Folkemødet i 2019 var til sangaften i FH's telt. Her stod de syngende tæt, og under sangen gled Risgaards hånd ned på manden numse og forblev placeret der i flere minutter.

I 2021 blev den samme mand igen taget på af Risgaard til et arrangement i fagbevægelsen.

* Ekstra Bladet og Berlingske har talt med yderligere tre mænd, der beskriver lignende oplevelser med FH-formanden.

* Alle mænd, der fortæller om oplevelser med Risgaard, ønsker at være anonyme.

* De to aviser har i alt kendskab til ti episoder, hvor FH-formanden ifølge de involverede mænd opførte sig upassende.

* Episoderne er i forskellig grad bekræftet af vidner. Aviserne er desuden i besiddelse af mails, anden dokumentation og kildemateriale, der understøtter mændenes forklaringer og viser, at ledelsen i FH er blevet orienteret om den grænseoverskridende adfærd.

Kilde: Berlingske og Ekstra Bladet

Dagsordenen for fredagens møde i FH indeholder også et krav om at få at vide, hvorvidt topledelsen i organisationen tidligere har været orienteret om krænkelsessager, og hvordan de i så fald er blevet håndteret.

Formand siden 2019

Mødet begynder klokken 07.00 fredag.

Risgaard har været formand i FH siden 2019. Inden da var hun fra 2015 formand i LO, der i 2019 fusionerede med FTF og blev til FH.

BLÅ BOG: LIZETTE RISGAARD

Ekstra Bladet og Berlingske har sammen undersøgt anklagerne om formandens adfærd og har i den forbindelse talt med otte mænd.

Få et overblik over anklagerne mod Risgaard her:

* En mand fortæller, at Lizette Risgaard i 2016, da manden var studentermedhjælper i FH, blev tydeligt irriteret, da han ikke ville danse tæt med hende til en julefrokost.

I 2021 havde den samme mand en mere central rolle i FH, og på Lønmodtagernes Topmøde klappede Risgaard manden i numsen tre gange, da han ville sige farvel til hende.

* En mand, der i 2019 var 26 år og aktiv i FH's ungdomsbevægelse, fortæller om en oplevelse på Arbejdermuseet, hvor fagbevægelsen og politikere var samlet til afgørelsen af folketingsvalget.

Manden stod ved siden af Lizette Risgaard på scenen for at synge en arbejdersang. Det er tradition, at man ved sådanne lejligheder står tæt på hinanden og holder om hinandens skuldre eller arm i arm.

Manden fortæller, at han undervejs i sangen mærkede Risgaards hånd glide ned ad hans ryg, indtil den sidst var på hans numse, hvor den blev i et eller to vers af sangen.

* En mand, der har været studentermedhjælper i fagbevægelsen, fortæller om en oplevelse i foråret 2021, hvor han mødte ind på et kontor, hvor der næsten ikke var andre.

Her mødte han om eftermiddagen Lizette Risgaard. De to hilste på hinanden, og han fortæller, at hun efterfølgende strøg ham langt op og ned ad ryggen.

* En mand, der ikke var en del af FH, fortæller, at han i 2018 deltog i et fagligt arrangement, hvor Risgaard også deltog.

De to talte sammen i løbet af dagen. Efter deres sidste samtale mærkede manden, at FH-formanden havde sin hånd på hans numse.

* En mand fortæller, at han på Folkemødet i 2019 var til sangaften i FH's telt. Her stod de syngende tæt, og under sangen gled Risgaards hånd ned på manden numse og forblev placeret der i flere minutter.

I 2021 blev den samme mand igen taget på af Risgaard til et arrangement i fagbevægelsen.

* Ekstra Bladet og Berlingske har talt med yderligere tre mænd, der beskriver lignende oplevelser med FH-formanden.

* Alle mænd, der fortæller om oplevelser med Risgaard, ønsker at være anonyme.

* De to aviser har i alt kendskab til ti episoder, hvor FH-formanden ifølge de involverede mænd opførte sig upassende.

* Episoderne er i forskellig grad bekræftet af vidner. Aviserne er desuden i besiddelse af mails, anden dokumentation og kildemateriale, der understøtter mændenes forklaringer og viser, at ledelsen i FH er blevet orienteret om den grænseoverskridende adfærd.

Kilde: Berlingske og Ekstra Bladet
Powered by Labrador CMS