Zoo frygter at alle er døde

De forhøjede vandstande med havvand har ødelagt vigtige vandhuller for den truede klokkefrø, oplyser Zoo

Udgivet Opdateret

Zoo frygter, at alle klokkefrøer er døde, efter weekendens storm og oversvømmelser har ødelagt vigtige vandhuller for den truede og fredede frø.
Det skriver Zoologisk Have i København i en pressemeddelelse.

Livsfarligt for dem

- De bedste vandhuller, hvor klokkefrøerne lever, er fuldstændig oversvømmet og fyldt med havvand, som er livsfarligt for dem. Jeg tror desværre, de alle er døde, siger dyrepasser og projektleder Lene Vestergren Rasmussen fra Zoologisk Have København i pressemeddelelsen.

Zoo har gennem de sidste 20 år arbejdet på Hjortø i det Sydfynske Øhav for at redde bestanden af den - for økosystemet - vigtige frø fra at uddø.

20 års arbejde ødelagt

Men nu ser det ud til, at weekendens storm og oversvømmelser formentlig har ødelagt 20 års arbejde for naturbevarelse på Fyn.

- Siden vi startede på dette projekt for ca. 20 år siden, har klokkefrøen ikke haft brug for vores hjælp. Det har de nu, lyder det fra Lene Vestergren Rasmussen om Klokkefrøen, hvis kvækken lyder som en lille klokke.

Powered by Labrador CMS