Hendes hjerte er knust

Reality-familiens overhoved Kris Jenner har mistet sin elskede søster

Kardashian-familien og familieoverhovedet Kris Jenner i særdeleshed er blevet ramt af stor sorg.

I et opslag på Instagram afslører Kris Jenner, at hendes elskede lillesøster Karen Houghton er død.

Med tungt hjerte

- Det er med tungt hjerte og i dyb sorg, jeg deler nyheden om, at min søster Karen er gået bort, skriver hun blandt andet i opslaget, hvor hun også deler et lille fotoserie af sin søster.

Kris Jenner beskriver sin søster som den sødeste, rareste og morsomste person, hun kendte.

Reflekterer over livet

Og så giver sorgen hende også anledning til at reflektere over livet.

- Karens bortgang er en påmindelse om, at livet er så kort og værdifuldt. Og, at morgendagen aldrig er en selvfølge. Vi skal huske at fortælle vore nærmeste, hvor højt vi elsker dem. Jeg elsker dig min smukke søster.

Blev blot 65 år

Kris Jenner nævner ikke noget om årsagen til søsterens død.

Karen Houghton blev blot 65 år gammel.

Se det triste opslag her under.

 

Powered by Labrador CMS