Iben Hjejle gør klar til stor fest
Skuespilleren kan fejre halvrund og jubilæum i år
Iben Hjejle havde travlt, da hun lørdag aften dukkede op ved 'Robert'-prisuddelingen.
- Det er som at lande på månen at stå her nu, sagde den 54-årige skuespiller til Kendte.dk på Tivoli kongreshotel, hvor hun gik på scenen med Pilou Asbæk.
På Det Kongelige Teater
Hun kom direkte fra Det Kongelige Teater, hvor hun for tiden medvirker i forestillingen 'Endnu en dag i Guds skaberværk'.
I løbet af året fylder hun 55 år og kan samtidig fejre 30-års jubilæum som skuespiller.
- Jeg er blevet en voksen dame, fortalte hun og afslørede, at planlægningen allerede er i gang.
Bekymrer hende ikke
- Jeg har så utroligt mange gode venner og kollegaer, så mon ikke vi skal drikke en øl på 'Café Malmø' eller noget, lød det videre fra skuespilleren, der er blevet single.
Det bekymrer hende dog ikke.
- Jeg får meget kærlighed fra familie og venner, og det er jeg lykkelig over. Og så har jeg en lille hund. Hvad mere kan man ønske sig, spurgte hun.
Til daglig samarbejder hun desuden med entertaineren Signe Lindkvist om at udvikle nye projekter.